Spor-skift giver gratis hjemmearbejde hos kommunen

I Stenløse kulturhus tilbyder Egedal gratis hjemmearbejdspladser til deres borgere i de tre måneder, hvor togene ikke kører.

Karsten Søndergaard, Venstre, går ind i et af Stenløse Kulturhus' mange lokaler.

- I det her rum skal der sidde syv medarbejdere fra Erhvervsstyrelsen, som ikke kan komme med toget. De skal selv have deres computere med, og så er der trådløst netværk, siger borgmesteren.

Han står i noget, der ligner et lille klasseværelse med seks borde og otte stole og ikke så mange billeder på væggene.

Rundvisningen går gennem det gamle Stenløse Rådhus. I dag bliver det brugt til kulturhus for de knap 20.000 borgere i Stenløse og omegn.

quote Det var faktisk nogle borgere, som havde behovet. Og de spurgte, om vi havde et lokale i kommunen de kunne låne, og den idé var vi jo straks med på.

Karsten Søndergaard, borgmester i Egedal Kommune, Venstre

Nu får kulturhuset snart ekstra meget liv, når en del af arbejdsstyrken i Stenløse indtager lokalerne.

Det skyldes, at togene fra fredag aften stopper med at køre på Frederikssundbanen. Og det giver mange borgere i Egedal Kommune problemer med at komme på arbejde i de næste tre måneder. 

Derfor indrettes kulturhuset nu til hjemmearbejdspladser for en tid. Men det er hverken kommunen selv eller borgmesteren, der står bag tiltaget.

- Det var faktisk nogle borgere, som havde behovet. Og de spurgte, om vi havde et lokale i kommunen, de kunne låne, og den idé var vi jo straks med på, siger Karsten Søndergaard, borgmester i Egedal, Venstre.

Gode forhold i en speciel situation

De syv medarbejdere fra Erhvervsstyrelsen får stort set samme muligheder som på deres egen arbejdsplads.

Karsten Søndergaard åbner køleskabet i køkkenet overfor lokalet, som der skal arbejdes i.

- Medarbejderne skal også have noget at spise, så her er der plads til en madpakke, siger han. 

Der er ikke så meget i køleskabet lige nu. Men det skal nok blive fyldt, og der kommer også nye farver på væggene, når borgerne, der skal arbejde hjemmefra i Kulturhuset, dukker op på mandag

For alt er bedre end at skulle bruge næsten dobbelt så lang tid på transport i de næste tre måneder.

- Det er jo en meget speciel situation, at vi har tre måneder, hvor toget det ikke kører. Det er en kæmpe udfordring for mange af vores borgere. Vi er en pendlerkommunev og vi har mange borgere, der bruger toget hver dag, lyder det fra borgmesteren.

 

Pladsen skal bare bruges

Kulturhuset låner i forvejen lokaler ud til byens borgere og til både faste og løsere tilknyttede foreninger. Men de er der oftest om aftenen, så derfor er plads ikke et problem.

- Vi ved, at der er flere borgere, der har rettet henvendelse, fordi de var interesseret i at få et rum at arbejde i. Så det her rum kan også bruges, og der er endnu flere rum, hvis der bliver brug for det, siger borgmester Karsten Søndergaard.

Han viser flere lokaler frem. Her er både printere, tavler, reoler og  bøger. Og man kan også få et mødelokale, hvis man får brug for det. 

Og så er det gratis.

Alt man skal gøre er at henvende sig til Kultur- og Fritidsforvaltningen på Egedal Kommune. Så kan man arbejde - næsten hjemme - mens togene får nye skinner.

- Medarbejderne skal også føle sig hjemme, så her går man ud og laver den kaffe, som man har behov for i løbet af dagen, siger borgmesteren og skænker op fra den dobbelte kaffemaskine.

 
 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Genåbning

playAntallet af jobopslag boomer forud for genåbningen

Københavns Byvandrerlaug ramt af coronarestriktioner

Historiefortællere føler sig overset: Hårdt ramt af coronarestriktioner

20_percent

playØvelsesbane for køreskoler hårdt ramt af udskudt genåbning: "Jeg håber ikke på noget mere"

ledighed arkivfoto

Ledigheden stiger for anden måned i træk – disse hovedstadskommuner rammes især

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere