Solen får isproducent til at skøjte let hen over energikrisen

Hansens Is har indviet egen solcellepark til at køle isene.

I Jægerspris er det solen, der er ismandens allerbedste ven. 

Det er en dyr fornøjelse af køle is ned, særligt med prisstigningerne på strøm. 

Men Hansens Is i Jægerspris har fundet en alternativ løsning. 

De har etableret en mark fuld af solceller, som fra om to uger kan producere nok strøm til deres 2.000 kvadratmeter store frysehus, som holder isene kolde på helt ned til -22 grader. 

- Jeg kan næsten ikke rumme begejstringen over det her storslåede syn af solceller. Jeg har sendt en masse billeder til vores far for at fortælle, hvor langt vi er kommet, siger Anders Eibye Hansen, som er fjerde generation i isfamilien, til TV 2 Lorry:

- Solen er vores omdrejningspunkt - det er sådan med is, at når solen skinner, spiser folk is, det er vi meget opmærksomme på. Nu har vi den ekstra dimension, at når solen skinner, producerer vi strøm i massevis. 

Kun begyndelsen

Solcellerne producerer årligt 150.000 kilowatt-timer, som svarer til at holde omkring 30 parcelhuse med strøm i et år. 

Strømmen fra solcellerne går direkte til isproduktionen og vil dække 20 procent af det fulde strømforbrug. 

- Jeg er afsindig glad for solen, fordi vi kan bruge den ressource, vi har omkring os, og man bliver ekstra glad, når man ved, at elregningen er tre-fire gange højere end den plejer at være, siger Anders Eibye Hansen. 

Han håber, at han i fremtiden kan få dækket som meget som muligt at strømforbruget med solceller. 

- Når vi kigger rundt, er det mulighedernes land. Nu er vi startet, men vi er slet ikke færdige, siger han. 






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

Thomas Nygaard Hamann2

playHer går det godt: Trods inflation og krig kradser krisen ikke i Thomas' virksomhed

nissehue-01

Populære nissehuer udsolgt: Nu syer Gitte dem selv

Elpriser

Særlig kombination banker elprisen i vejret

Planlæggeren, huleboeren eller snylteren - hvilken sparetype er du?


Frederikssund


Forsiden lige nu

Se flere