Skud på åben gade: Gerningsmanden er stadig på fri fod

Politiet vil meget gerne høre fra borgere, som kan have set eller hørt noget.

Midt på åben gade affryede en mand flere skud mod en bil i Frederikssund mandag. Politiet stoppede kort efter episoden fem unge mænd fra lokalområdet i en bil. Da mændene så politiet, forsøgte de at køre væk, og derfor besluttede politiet at tage dem med på stationen. 

Men de fem unge mænd havde sandsynligvis ikke noget at gøre med skyderiet, og derfor er de igen løsladt. 

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen om skyderiet i Servicegaden i Frederikssund klokken 15.45 mandag.

- Ifølge anmeldelsen mødes to biler i Servicegaden. En person stiger ud af den ene bil og affyrer flere skud mod den anden med en sort pistol, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Ole Hestbæk til TV 2 Lorry mandag.

Efterfølgende var politiet massivt til stede, men politiet fandt hverken patronhylstre eller ander, som kunne indikere skud. 

- Vi har en klar indikation om, at det er sket. De kan have brugt et våben, som ikke efterlader patronhylstre. Vi har talt med flere vidner, som har set det, siger vagtchef Ole Hestbæk til TV 2 Lorry tirsdag aften.

Efter skudepisoden sprang gerningsmanden ifølge anmeldelsen ind i bilen igen og begge de involverede biler kørte fra stedet i høj fart. Vidnet beskriver ifølge Ekstra Bladet gerningsmanden som:

Mand, ca. 30 år, ca. 180 cm, mellemøstlig af udseende, tæt bygget, kort tætklippet sort hår, lidt mørk i huden, iført hvid langærmet trøje, blå jeans. Medbringende sort pistol. 

Politiet vil meget gerne høre fra borgere, som kan have set eller hørt noget. Hvis du har oplysninger i sagen, skal du henvende dig på 114.

- Vi efterforsker selvfølgelig sagen. Den er ikke lagt på hylden, vi tager det temmelig seriøst, lyder det fra vagtchef Ole Hestbæk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik