Se de smukke optagelser: Borgere blev inviteret med på omdiskuteret bro

Søndag var der 'åben byggeplads' ved den kommende Kronprinsesse Marys bro.

Den 4-sporede motortrafikvej over Roskilde Fjord, døbt Kronprinsesse Marys bro, skal i slut 2019 stå klar til at modtage tusindvis af billister.

Broen er et projekt til to milliarder kroner og den seneste melding fra byggepladsen lyder, at arbejdet skrider planmæssigt frem.

Søndag kunne familier i området så møde dem, der normalt har deres daglige gang på byggepladen og samtidig tjekke områdets store maskiner ud. 

Parterne bag projektet havde nemlig inviteret til 'åben byggeplads'.

Der blev afholdt guidede ture på den del af Kronprinsesse Marys bro, der nu rejser sig over Roskilde Fjord, og børnene lærte at blande cement.

- Vi gør det jo, fordi der er en stor interesse omkring, hvad der foregår her. Jeg tror, det er fascination af det store brobyggeri og en generel interesse for et projekt af den her størrelse, som gør, at folk efterspørger, at vi åbner op, lyder det fra Vejdirektoratets projektchef, Henrik Vincentsen, til TV 2 Lorry. 

Og masser af mennesker var da også mødt op.

Et forsigtigt estimat lyder på et par tusinde borgere. Blandt andet farfar Bjarne med barnebarnet Oskar.

- Det der betyder allermest er faktisk at se Oskars begejstring for de store maskiner, sagde han. 

 

Bilister skal betale for at krydse vandet

Kronprinsesse Marys bro skal forbinde halvøen Hornsherred med Frederikssund og resten af Sjælland, således at det bliver lettere for tusindvis af borgere at pendle til og fra arbejde. 

Broen har dog fået en hård medfart fra lokale borgere, efter det blev besluttet, at der skulle indføres brugerbetaling på anlægget. 

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har holdt fast i, at folk må til lommerne, hvis de vil krydse fjorden, men for at imødekomme de værste protester, har man nu besluttet at indføre et særligt fradrag.

Brofradraget betyder, at pendlerne på den nye fjordforbindelse vil opnå en skatterabat, som man kender det fra landets øvrige betalingsbroforbindelser såsom Storebæltsforbindelsen og Øresundforbindelsen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik