Sådan skal den nye by se ud: Borgmester fremviser boliger i Vinge

Salget af huse er nu i gang i Frederikssund Kommunes nye by. Her skal bo op mod 20.000 mennesker inden længe.

Hvis alt går efter planen, så vil der om ikke mange år være bygget en helt ny by i Frederikssund Kommune. 

Byen hedder Vinge, og projektet er enormt.

Området skal  være større end Ørestaden på Amager, og man regner med, at der skal bo 20.000 mennesker og skabes 4000 arbejdspladser. 

Søndag kunne interesserede få sig en fornemmelse af, hvordan byens første kvarter kommer til at se ud.

Venstre-borgmester i Frederikssund, John Schmidt Andersen, var nemlig mødt op for at fremvise en række af de kommende boliger i områdets såkaldte Deltakvarter. 

Og han var en glad sælger. 

-  Visioen er, at vi bygger en bæredygtig by. Det bliver også en by, der hænger sammen socialt set, siger borgmesteren til TV 2 Lorry, og tilføjer:

- Det har været en utrolig lang rejse. Men grunden til, at vi er nået hertil, er, at man fik udpeget området til et af de steder i landet med størst vækstpotentiale, fordi der er mulighed for at bygge en S-togsstation midt i det hele. 

Togstationen kommer til at udgøre byens kerne, hvor der også vil laves et butikscenter og parkeringspladser. 

Frederikssund Kommune forventer, at den nye station står færdig i slutningen af 2019. 

Vinges centrum set fra oven. Se flere billeder i galleriet øverst. 
Vinges centrum set fra oven. Se flere billeder i galleriet øverst. 
Foto: Frederikssund Kommune og Henning Larsen Architects
Se nyhedsudsendelse fra søndag den 8. januar 2017. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik