Politiet står fortsat uden afgørende spor i sag om forsvunden kvinde

43-årige Maria From Jacobsen fra Frederikssund er stadig savnet, efter hun forlod sit hjem i stærkt nedtrykt tilstand for over en uge siden.

Opdateret d. 18. juni 2021. Billedet af Maria From er fjernet

Nordsjællands Politi har endnu ikke nogen afgørende spor, der kan lede politiet til den forsvundne Maria From Jacobsen fra Frederikssund.

Den 43-årige kvinde forlod sit hjem i Frederikssund mandag den 26. oktober, og hendes bil blev senere fundet på Rødkildevej i København af en beboer i området.

Maria From Jacobsen har tidligere boet på Vesterbro, og politiet mener, at hun kan være søgt tilbage til området.

Her har en borger da også kontaktet politiet og fortalt, at en kvinde, der svarede til Marias signalement henvendte sig til borgeren og spurgte efter en kvinde ved navn Jytte, oplyser Nordsjællands Politi.

Efterfølgende har politiet kontaktet alle kvinder ved navn Jytte, som bor i den pågældende gade.

Ingen af dem kendte den efterlyste kvinde.

Maria From Jacobsen beskrives som 177 cm høj, hun er almindelig af bygning med skulderlangt lyst hår. Hun var den 26. oktober iført en sort halvlang dunjakke, mørke bukser samt sorte gummistøvler af mærket Ilse Jacobsen.

Hun var i stærkt nedtrykt tilstand, da hun forlod sit hjem og efterlod sin telefon og betalingskort samt et brev til sin familie.

Nordsjællands Politi beder borgere, der har set Maria From Jacobsen, om at kontakte politiet på telefon 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik