Politiet efterforsker mystisk dødsfald i Frederikssund

En 33-årig mand er fundet død i Frederikssund. Nordsjællands Politi undersøger lige nu, om der er sket en forbrydelse.

OPDATERING 17.10
Nordsjællands Politi skriver på Twitter, at de er færdige med deres arbejde på Bruhnsvej. "Sagen efterforskes stadig, og vi kan derfor ikke give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt," lyder det.

Politiet er mandag morgen rykket ud til Bruhnsvej i Frederikssund, hvor en 33-årig mand er fundet død i en bolig.

Nordsjællands Politi skriver på Twitter, at de betegner dødsfaldet som mistænkeligt, hvilket betyder, at politiet undersøger, om der kan ligge en forbrydelse bag.

"Vi er i øjeblikket til stede på Bruhnsvej i Frederikssund, hvor vi undersøger et mistænkeligt dødsfald. Afdøde er en 33-årig mand. Pårørende er underrettet. Vi har pt ikke yderligere oplysninger til pressen."

"Vi gør opmærksom på, at forlydender om, at vi er tilstede i moskeen på Bruhnsvej ikke er korrekte. Vi er tilstede i en bolig i umiddelbar nærhed. Pt ikke yderligere," skriver politiet på Twitter.

TV 2 Lorry har været i kontakt med politiets presseafdeling, som oplyser, at man modtog anmeldelsen om dødsfaldet i morges klokken 08.18.

TV 2 Lorry følger sagen...

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik