Pendlere på Kronprinsesse Marys Bro får skattefradrag

Pendlere, der krydser den kommende fjordforbindelse, kan se frem til et skattefradrag. Det fremgår af Finansloven for 2019.

De pendlere, der skal bruge den kommende Kronprinsesse Marys Bro til at komme til og fra arbejde, kan se frem til et skattefradrag. 

I Finansloven for 2019 står der, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, "at sidestille kørsel over broforbindelsen ved Frederikssund med de øvrige brugerbetalte broforbindelser ved indførelse af et fradrag for pendleres passage".

Altså kan pendlere se frem til at slippe lidt billigere, end de 14 kroner, det er vedtaget, det skal koste at krydse broen i personbil.

- Det gør, at prisen bliver en smule mindre end 14 kroner. Med fradraget bliver prisen nærmere ti kroner. Det er måske ikke den store rabat, men set i lyset af, at et stort flertal på Christiansborg fastholder, at broen skal finansieres af brugerbetaling, så er det her et lille plaster på såret, siger Hans Andersen, der er medlem af Folketinget for Venstre og sidder i byrådet i Frederikssund.

Fjordforbindelsen og betalingsanlægget  

Fjordforbindelsen bliver en knap 10 kilometer lang 4-sporet motortrafikvej syd for Frederikssund.

Knap 1,4 kilometer vil ligge på en højbro mellem Marbæk og Tørslev Hage.  
 
Kronprinsesse Marys bro vil blive en betalingsbro. Betalingsanlægget vil være det første free flow betalingsanlæg i Danmark.  
 
Projektets samlede budget udgår cirka 2 milliarder kroner, og den nye fjordforbindelse og betalingsanlægget forventes åbnet ultimo 2019.

 

Faktaboks: Magnus Ankerstjerne

Netop betalingen for at benytte Kronprinsesse Marys Bro har været et hedt debatemne i Frederikssund. To gange er der i protest blevet arrangeret fakkeloptog mod brugerbetaling på broen, og flere end 10.000 underskrifter mod brugerbetalingen er blevet afleveret til transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Men på trods af protester er brugerbetalingen altså fortsat en realitet. Da Frederikssund Kommune i 2012 indgik aftale med staten om den nye fjordforbindelse, var det på betingelse af at en del af finansieringen af broen sker ved brobetaling.

Indslag fra fakkeltoget mod brugerbetaling den 15. december 2018.

Dengang var det kun det socialdemokratiske byrådsmedlem Kenneth Jensen der stemte blankt, da spørgsmålet om brugerbetaling var oppe.

- Jeg synes, det er uanstændigt, at man vil forlange borgerne i kommunen, at de skal betale for at færdes på et vejnet indenfor kommunegrænsen, sagde han til TV 2 Lorry i 2017.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik