Paddleboardere i sne og blæst udløste aktion på Roskilde Fjord

En gruppe paddleboardere, der padlede ud på Roskilde Fjord ved Skibby, udløste storstilet redningsaktion.

Der blev sat ind med flere både og droner, da en person på land mandag eftermiddag slog alarm om personer i nød på Roskilde Fjord.

Alarmen udløste en halvanden time lang aktion, der blev besværliggjort af vind og vejr. Det oplyser indsatsleder ved Frederiksborg Brand og Redning Søren Viggo Ovesen.

- Vi har afsluttet operationen, siger han kort efter klokken 14.

- Der var tale om ti paddleboardere, som var padlet ud fra Skibby-siden. De er kommet i land på modsatte side af fjorden ved Risø, siger han videre.

De første oplysninger gik på, at det var en kitesurfer, som var kommet i knibe på vandet. Men der var altså tale om en større gruppe personer, som var padlet ud på paddleboards.

Et paddleboard ligner et stort surfbræt. Man står oftest oprejst på brættet og bruger en padle til at komme frem over vandet. Brættet er som regel længere og bredere end et traditionelt surfbræt.

Var alligevel ikke i nød

Det viste sig dog, at de ti paddleboardere ikke var i nød, og at de var kommet i land ved egen hjælp.

- Vi var ramt af dårligt vejr -det var nærmest en snestorm derude, men vi har ikke fået meldinger om, at nogen af de ti skulle været kommet til skade eller være forkomne, siger Søren Viggo Ovesen.

Alarmen kom klokken 12.44.

Herefter rykkede beredskabet ud med både og dykkere. Der kom også assistance fra Roskilde Brandvæsen.

I første omgang blev en enkelt båd sendt ud på fjorden, men efterfølgende fulgte yderligere to fartøjer.

Også droneberedskabet hjalp til, ligesom Forsvarets søredningstjeneste (JRCC) deltog i aktionen.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20190304-100858-7-1920x1279we

Politi beder offentligheden om hjælp i søgning efter 43-årig: ”Vi har ikke flere steder at lede”

20190304-100858-7-1920x1279we

Efterlysningen afblæst: Kirsten fundet i god behold

ballerup 112 brand testcenter

To mænd fængslet for brandattentat mod testcenter

Cyklist dræbt i højresvingsulykke på Vesterbro.

46-årig kvinde dræbt i højresvingsulykke

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere