Oversigt: Her er de mest populære sommerhuspostnumre

Tre af landets fem mest populære sommerhuspostnumre ligger i Nordsjælland, og det er ikke tilfældigt. Den korte afstand til København er afgørende.

I over 10 år har Torfin Hentze haft sommerhus i Jægerspris, men noget har ændret sig på det seneste. I sommerhusområdet Over Dråby mærker han og de andre sommerhusejere tydeligt den stigende populariet for en fritidsbolig.

quote Jeg ser en tendens til, at der kommer nye unge børnefamilier til herude. Jeg tænker, at de økonomiske forhold ikke er så dårlige for folk længere, og det er måske blevet billigere at låne til sommerhuse.

Torfin Hentze

- Jeg ser en tendens til, at der kommer nye unge børnefamilier til herude. Jeg tænker, at de økonomiske forhold ikke er så dårlige for folk længere, og det er måske blevet billigere at låne til sommerhuse, siger han.

Torfin Hentze bakkes op af Ole Holm og hans kone, som også har sommerhus i området og har lagt mærke til udviklingen.

- Der er en del unge mennesker. Vores egen nabo er også nogle unge mennesker, der lige er flyttet ind, og det er som om udviklingen bare fortsætter. Husene ligger ikke til salg i særligt lang tid længere, siger Ole Holm.

Og det kan der være noget om. Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at postnummeret 3630 Jægerspris er blandt landets mest populære sommerhusområder.

quote Den fortvening, som nogle havde om, at ingen vil købe sommerhuse, den forventning er død.

Birgit Daetz, Kommunikationsdirektør, Boligsiden.dk

- Vi har oplevet en stigende efterspørgsel primært fra folk i København - især i 2017. Vi kan se, at sommerhuse før har været noget, man har valgt fra. Nu er det pludselig noget folk har råd til, siger Palle Bronée, ejendomsmægler hos LokalBolig i Frederikssund.

- Markedet er igen kommet godt igang, efter det har været et dødt marked siden finanskrisen. I 2016 begyndte det for alvor at tage fart, og nu går det rigtigt stærkt - udviklingen går med stor pil op, siger han.

Her kan du få et overblik over de mest populære sommerhuspostnumre i hovedstadsområdet:

Flest solgte sommerhuse i 2016:

  1. 3630 Jægerspris: 191 (stigning på 6%)
  2. 3210 Vejby: 186 (stigning på 5%)
  3. 3250 Gilleleje: 172 (stigning på 4%)
  4. 3300 Frederiksbærk: 120 (stigning på 10%)
  5. 3100 Hornbæk: 86 (fald på 20%)

Ifølge Boligsiden.dk er det heller ikke tilfældigt, at sommerhusområderne tæt på København har været i positiv udvikling.

- I takt med, at flere flytter til hovedstaden, får flere også lyst til et sommerhus med græs og vand tæt på. Det er helt klart en trend, og der er ikke noget der tyder på, at det ikke vil fortsætte. Den fortvening, som nogle havde om, at ingen vil købe sommerhuse, den forventning er død, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Mere end hver tiende solgte sommerhus i 2016 er solgt i Storkøbenhavn og Nordsjælland, og ifølge sommerhusejerne skyldes det blandt andet de de forbedrede transportmuligheder.

- Afstanden til København gør det enkelt og nemt, og prisniveauet  ligger også lidt mere behageligt end andre steder, siger sommerhusejer i Jægerspris, Torfin Hentze.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik