Nyt om omstridt bro i Frederikssund: Pendlere får brofradrag

Kommende pendlere på Kronprinsesse Marys Bro skal have brofradrag. Sådan lyder udmelding i nyt finanslovsudspil, og det glæder lokalt folketingsmedlem.

Der er gode nyheder til de pendlere, der i fremtiden vil krydse den kommende Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord.

Nu er det nemlig fastlagt, at et brofradrag til de lokale pendlere, vil være en del af regeringens finanslovsudspil for 2019.

Den omstridte bro har fået en hård medfart fra lokale borgere, efter det blev besluttet, at der skulle indføres brugerbetaling på broen.

 Og derfor er det her en nyhed, der vækker stor glæde hos det lokale folketingsmedlem for Venstre Hans Andersen, som også er medlem af byrådet i Frederikssund.

- Jeg har arbejdet længe på, at der bliver indført et fradrag til pendlere på Kronprinsesse Marys Bro, siger han.

- For når nu et stort flertal i Folketinget er enige om at indføre brugerbetaling, så skal det gøre mindst muligt ondt i økonomien hos de mange lokale pendlere, siger Hans Andersen.

Brofradraget betyder, at pendlerne på den nye fjordforbindelse vil opnå en skatterabat, som man kender det fra landets øvrige betalingsbroforbindelser såsom Storebæltsforbindelsen og Øresundforbindelsen. Og det argument har vejet tungt, mener Hans Andersen.

- Jeg har hele tiden slået på, at når pendlerne på landets øvrige broforbindelser får en skatterabat, så skal det selvfølgelig også gælde for den nye fjordforbindelse. Det har regeringen lyttet til, siger Hans Andersen.

Brofradrag bærer andre gode ting med sig

Ifølge Hans Andersen bærer brofradraget flere positive ting med sig. Blandt andet forventes det, at øge antallet af passagerer over Kronprinsesse Marys Bro og reducere antallet over den allerede eksisterende Kronprins Frederiks Bro.

Det betyder ifølge ham, at der ikke vil blive gennemført massive trafikdæmpende foranstaltninger på J.F. Willumsens Vej, for at lede trafik over på den nye fjordforbindelse.

- Jeg er meget tilfreds med, at det ikke bliver nødvendigt at sætte en pallette af propper i trafikken, for det har været vigtigt for mig at sikre, at der stadig er godt og gratis alternativ i den eksisterende bro, siger Hans Andersen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

40_percent

playKom med på tur i den selvkørende bus på DTU

Nye vejstriber

Stor ændring på vej på motorvejene

Fartgrænser

Nyt forslag: Kommuner skal selv kunne bestemme fartgrænser

uheld motorring 3 sløret

Kaos på motorvej: Væltet lastbil spærrede trafikken

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere