Kvinde anholdt i drabssag fra sommerhus

En 19-årig mand afgik onsdag nat ved døden i et sommerhus. En mand er allerede fængslet i sagen.

Nordsjællands Politi har anholdt en kvinde i drabssagen fra et sommerhus i Vellerup nær Frederikssund.

Det bekræfter politikredsen overfor TV 2 Lorry.

Det er selve drabet på den 19-årige mand, som politiet har anholdt kvinden for. Hun vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 12.30 ved Retten i Hillerød.

Til Ekstra Bladet fortæller efterforskningslederen, at der tale om cirka 30-årig kvinde.

Politiet har allerede varetægtsfængslet en 42-årig mand i sagen. Han nægter sig selv skyldig, men valgte dog ikke at kære afgørelsen om fængsling ved hans grundlovsforhør onsdag.

Retten mente dog ikke, at der var begrundet mistanke om, at den 42-årige havde til hensigt at slå den 19-årige ihjel. Derfor blev han fængslet på en begrundet mistanke om vold med døden til følge i stedet for drab.

Den 42-årige mand er sigtet for at stikke den 19-årige mand med et ukendt objekt fire gange. To gange i brystet, en gang i låret og en gang i foden.

Natten til onsdag fik politiet kort før klokken 04.30 en anmeldelse om, at der havde været håndgemæng mellem to mænd.

Da politiet ankom til stedet, stod den 19-årige mands liv ikke til at redde. Han blev erklæret død kort efter klokken 05.00 onsdag morgen.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik