Kørere nægtede at stille til start i speedwayløb

Et vigtigt kvalifikationsløb i Slangerup blev aflyst fredag aften, da kørerne ikke fandt banen god nok.

Det var meningen, at danske speedwaykørere fredag aften i Slangerup skulle tage første skridt frem mod VM-grandprixserien i 2018. 

Men løbet blev aflyst på grund af dårligt vejr.

Danmarks Motor Union (DMU) skriver i et tweet, at kørerne nægtede at stille til start.

- VM/EM kvalifikationsløbet blev fredag aften afbrudt, på grund af at kørerne nægtede at stille til start på grund af uenighed om banens beskaffenhed efter nedbør.

Genoptages ikke

Dermed står det ikke klart, hvem af de 16 kørere, der kan komme til at køre kvalifikation til VM og EM.

- Løbet vil ikke blive genoptaget eller afholdt påny. I begyndelsen af kommende uge vil det blive offentliggjort, hvordan udtagelsen af kørerne til VM/EM kvalifikationsrunderne kommer til at foregå, skriver DMU på Twitter.

Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen, der er de eneste danske kørere i GP-serien i år, var ikke med i Slangerup. Begge satser på at køre sig i top-8 og dermed være direkte kvalificeret i 2018.

Der var fem billetter til videre grandprixkvalifikation at slås om, mens der var seks billetter til den videre kamp om at kvalificere sig til EM-serien.

Alle kørere bag

Køreren Hans Andersen har kommenteret beslutningen om at droppe løbet på sin Instagram-profil. 

Her deler han en opdatering fra en særdeles utilfreds tilskuer og maner til besindighed.

- Beslutningen er truffet i fællesskab af ALLE 16 kørere. Der er skam en del kørere, der har mistet indtjening, da de ellers havde andre løb i dag også, men du ser ingen af dem "BITCHE", skriver Hans Andersen. 

Sidste år satte Søndagsmagasinet fokus på speedway i Slangerup:

Den lille by i Nordsjælland lever og ånder for livet på de røde slagger. Søndagsmagasinet har besøgt kørerne - og deres mange fans.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik