Kamel og lama var så generende, at politiet måtte tilkaldes

En politipatrulje rykkede lørdag morgen ud på en speciel og lettere eksotisk opgave.

Politibetjente er vant til at opleve lidt af hvert. Men det var alligevel en noget speciel anmeldelse, der lørdag morgen klokken 8.43 tikkede ind hos Nordsjællands Politi.

Ifølge anmelderen gik der en kamel og en lama rundt på Sigerslevøstervej i Frederikssund, og de to dyr, der boltrede sig i vejkanten, var til stor gene for bilisterne, skriver sn.dk.

Akrivfoto af en lama fra Københavns Zoo.
Akrivfoto af en lama fra Københavns Zoo.
Foto: Brian Berg - Scanpix & Ritzau

Nordsjællands Politi sendte en patrulje med lokalkendskab ud til stedet, og det viste sig, at det eksotiske makkerpar havde forvildet sig væk fra en ejendom i nærheden.

Betjentene fik fat på ejeren, og ved fælles hjælp lykkedes det at få de to dyr indfanget og bragt hjem, så de igen kunne komme bag indhegning.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik