Har du en viking i maven: Så kom til audition nu

Drømmer du også om at udleve din indre viking, så er det nu du skal slå til.

Siden 1952 har der været vikingespil i Frederikssund. Men af og til må der nye kræfter til. 

Og disse kræfter søger man nu.

Så hvis du går rundt og drømmer om at være en skjoldmø eller krigerviking, så er det nu, du skal slå til. Især hvis du heller ikke har noget imod at stå på en scene foran rigtig mange puplikummer. 

Frederikssund Vikingespil indbyder nemlig til audition til årets Vikingespil ”Uffe Vermundssøn” i Valhal søndag den 6. januar 2019 med instruktør Bo Skødebjerg.

- Vi starter med børnene (til og med 14 år) kl. 10.00 – 12.00, og følger op med de voksne (fra 15 år), der kan tilmelde sig enten kl. 12.30-14.30 eller 15-17.30, skriver Vikingespillet i en pressemeddelelse. 

Hvis du efterfølgende får tilbudt en rolle, skal du være opmærksom på, at der er følgende krav:

- En høj fremmødeprocent

- Villig til at lære at fægte, hvis rollen kræver det-

- Villig til at lære at ride, hvis rollen kræver det

- Villig til at lade hår og skæg gro, passende til rollen - og ikke blive klippet lige inden premieren

- Villig til at acceptere kostumer, der måske ikke lige er ens personlige smag

Datoerne for indspilning i lydstudie er fastsat til lørdag d. 27. april til og med torsdag d. 2. maj 2019.

Så er det vist kun tilbage at ønske held og lykke. 

Tilmelding og rekvirering af auditiontekster:

Kontakt Lisanne Sørensen på lsoer@frederikssund.dk
eller sms til 2446 1669, husk at skrive hvilket tidspunkt du tilmelder dig.

Omdrejningspunktet her på pladsen er naturligvis det imponerende vikingespil, men der er meget andet at opleve i Vikingernes Verden, som pladsen bliver kaldt.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik