Det startede med et brutalt trippelmord. Og så væltede landsbyens skeletter ud af skabet

Natten mellem den 16. og 17. januar er det præcis 180 år siden, at en lille familie blev brutalt slået ihjel ved Ejby i Hornsherred. Men først for nylig kom hele sandheden om mordet frem, og det afslørede samtidig historien om en hel by fuld af kriminelle

Det er tidlig morgen. Der er ikke mange andre lyde end vores fodtrin i gruset på stien i Hornsherred tæt på Ejby. 

Jeg følges med Søren Møgelvang Nielsen, der er forfatter til en bog om tre mord - og om folkene der stod bag dem og bag de mange andre ugerninger og kriminelle handlinger, der fandt sted i en by på Hornsherred i første halvdel af det 19. århundrede.

Sammen med ham er jeg taget ud til den lille sti, der krydser Ejby Ådal. 

Præcis den samme sti og næsten lige så tidligt om morgenen, som da en ung mand gik på den for 180 år siden, den 17. januar 1842. 

Han fik øje på en mand, der lå et lille stykke inde i buskadset tæt på stien, lige før man krydser åen. Her i den nyfaldne sne stod han og stirrede på en person på jorden.

- Det var en mand i bondeklæder og med helt rødt hår. Så havde han ligget med hovedet ned i sneen, og der har været blod. Han havde fået tilpas mange slag i hovedskallen til, at hans hjerne også lå ud over det hele, fortæller Søren Møgelvang Nielsen.

Vi står på det samme sted. I dag er der græs, der bliver holdt nede af køer udsat i det smukke naturområde.

- Han kendte ham faktisk godt, fortsætter Søren fortællingen. 

- Men kunne ikke se, hvem han var, så ilde tilredt var han.


Sagen vokser

Fundet af liget i den nyfaldne sne var bare begyndelsen. 

Begyndelsen på en historie om en hel by fuld af tyve, røvere og mordere, der endte med at krydse grænsen for al moral - og begik ugerninger, der trækker tråde helt op i vores tid, og som siden da har været et tabu i byen.

Den dræbte i vejkanten viste sig at være en af de lokale, Niels Jørgensen. Så sognefogeden sendte en 12-årig dreng af sted til Niels Jørgensens hus, ikke langt derfra. 

Han løb sikkert rask derop. Vi går den samme vej, men i mere adstadigt tempo, mens morgenen langsomt kaster mere lys over det mørke vinterlandskab.

På en åben mark omkring en halv kilometer derfra lå det lille hus. 

Niels Jørgensen var parcellist. Han havde et lille hus uden nævneværdig jord til. I dag går der heste i små indhegninger på stedet. 

Huset er væk. 

Men Søren har fundet frem til en grundplan på huset, som han viser mig, mens han udpeger stald, bryggers og stue.

Kort over hus


Dreng fandt hel familie dræbt

Vi kan nærmest se den 12-årige forpustede dreng løbe forbi os, hen til det lille stråtækte hus, hvor han kalder og banker på.

Men da døren står åben til forstuen, kigger han ind, og der i stuen ser han, hvad der må have været nok til et livs mareridt og traumer.

Lige inden for døren ligger Marie Jensdatter, Niels Jørgensens kone, i en blodpøl, og ved siden af hende ligger deres 12-årige søn også død.

- Det går fra et enkelt mord til et trippelmord, forklarer  Søren Møgelvang Nielsen.

- Den 12-årige, der sendes op, skal jo bare lige verificere, om det er Niels Jørgensen, man har fundet dernede, og finder så to yderligere døde mennesker. Det har sendt nogle kæmpe chokbølger gennem lokalegnen her.

Søren Møgelvang Nielsen har været fascineret af mordet og forbrydelserne i Hornsherred hele sit liv.
Søren Møgelvang Nielsen har været fascineret af mordet og forbrydelserne i Hornsherred hele sit liv.


Drabeligt våben vidner om landsbychokket

I dag hører jorden til en lille gård, hundrede meter derfra. Gården er trelænget og bygget i røde mursten, omkring et halvt århundrede efter mordene. Men familien, der i dag bor her, har forfædre, der boede på en tidligere gård, på præcis samme sted i 1842.

Fra en tipoldefar har de arvet et drabeligt våben, der vidner om, hvor stort chokket var for de lokale.

Helle Hygom bor på gården med sin mand. Hun tager imod os med en bajonet i hånden. Den er omkring en halv meter lang spids og skarp.

- Den havde manden i huset ved sin seng hver nat efter mordet. Det var vores familie, der boede her på det tidspunkt. De var simpelthen så rædselsslagne efter mordet, så de prøvede at beskytte sig på alle mulige måder, fortæller hun.

-De barrikaderede også alle døre med skodder, så de ikke kunne komme ind. De var så bange, at de lukkede deres skodder hver eneste aften.


Mistanke til Venslev

Efter fundet af de tre dræbte vidste ingen, hvem gerningsmændene var. 

 Men mistanken faldt hurtigt på folk i landsbyen Venslev ti kilometer mod nord – og det var ikke tilfældigt.

Venslev i Hornsherred er i dag en ganske fredelig landsby. Men for 180 år siden herskede lovløsheden i den lille by.
Venslev i Hornsherred er i dag en ganske fredelig landsby. Men for 180 år siden herskede lovløsheden i den lille by.

Omgivet af marker - midt i Hornsherred - ligger Venslev. I dag en idyllisk lille landsby med 240 indbyggere.

Men dengang, for 180 år siden, var Venslev kendt for at være alt andet en fredelig. 

Mens vi kører mod landsbyen, sætter Søren nogle flere ord på den stemning, der herskede i og omkring landsbyen dengang.

- De havde et rigtig dårligt ry lokalt og var kendt som slagsbrødre. Det var dem, man ikke havde lyst til at have med til fest. De var også kendt for at møde op på markeder og stjæle. Og det hed sig, at man hellere skulle køre en omvej end igennem byen, det var mere sikkert, for man kunne godt risikere at få stjålet ting og sager fra sin vogn.


Opvokset i byen

Søren Møgelvang Nielsen har hørt historierne om Venslev-røverne igen og igen. 

Han er nemlig selv vokset op i landsbyen. Men der har altid manglet nogle af brikkerne i puslespillet, så Søren satte sig for at grave dybere i historien.

- Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, hvem Venslev-røverene var, og hvad navnene på dem var. Det bedste af det hele kunne næsten være at finde ud af, hvis man var i familie med nogen af dem. Det synes jeg faktisk, kunne være ret sjovt, siger han.

Bog med gotisk skrift

Seks år brugte han på at nærlæse de skriftlige kilder. 

Det var gamle dagbøger og det var hundredvis af retsprotokoller skrevet med gotisk håndskrift. Detaljerede beskrivelser af det opklaringsarbejde, der fulgte efter mordene.

Trippelmordet i Ejby gav så stor genlyd, at kongen sendte en særlig undersøger til Hornsherred for at opklare forbrydelsen.

Politidommeren Peter Munthe Bruhn blev sendt til Hornsherred for at opklare forbrydelsen. Han skulle dog ende med en opgave, der rakte langt ud over trippelmordet.
Politidommeren Peter Munthe Bruhn blev sendt til Hornsherred for at opklare forbrydelsen. Han skulle dog ende med en opgave, der rakte langt ud over trippelmordet.

Morderens hus

Politidommer, Peter Munthe Bruhn, ankom med færgebåden den 10. marts 1842 – knap to uger senere arresterede han hele 30 personer i Venslev. 

Og så gik forhørene i gang, og dem har Søren læst, ord for ord.

- Det tager jo kun ti dage, så har han fået tilståelser fra de to mordere, fortæller Søren, mens vi går ned ad gaden i Venslev. 

Et stykke henne ad vejen på venstre hånd, peger han på et fint, lille, rødt bindingsværkshus med stråtag.

- Den ene af de to mordere, Christian Jensen, boede herinde med sin mor og far. Han var et par og tyve år gammel.

Huset har siden da helt tydeligt fået nogle ejere, der har sans for at holde det pænt ved lige. 

Alligevel prøver jeg at forestille mig den unge mand komme ud fra huset med sin medsammensvorne, gå forbi os ude på vejen, og over gaden til smugkroen på den anden side, hvor de fik sig en ordentlig tår brændevin, inden de gik mod Ejby den skæbnesvangre aften.

- Christian begår det her mord sammen med sin kammerat Carl, som boede nede i den anden ende af byen, fortæller Søren. 

De to mordere hed Christian Jensen og Carl Larsen.


Gik til bekendelse - og så blev 180 forbrydelser opklaret

Under forhørene fortalte de to, at de var gået de ti kilometer til Niels Jørgensens hus ved Ejby med det ene formål at slå familien ihjel og røve de penge, som de vidste, at Niels Jørgensen og hans kone havde sparet op for at købe en gård.

Men forhørene afslørede langt mere end det.

De to forbrydere var nemlig med til at løfte sløret for en hel by, hvor lovløsheden herskede.

- Da de to går til bekendelse, fortæller de også om alle mulige andre forbrydelser, de har været med i sammen med folk fra byen. Det starter en lavine, og skeletterne vælter ud af skabet, hvor de fortæller om forbrydelser, der går helt op til 30 år tilbage.

- Der bliver dømt for i alt 180 forbrydelser ud over de her mord. Der er cirka en tredjedel af byens borgere, der bliver sat bag lås og slå. Det er forbrydelser, der starter med helt simple narrestreger, æblerov i naboens have, helt op til flere mordforsøg, der bliver forsøgt begået.

I årtier regerede lovløsheden altså i Venslev. 

Og selvom det nu er 180 år siden, det hele kulminerede med mordene i Ejby, så var den mørke fortid stadig et tabu i lokalsamfundet indtil for få år siden.


Forfædre stod bag hælercentral

Da Søren Møgelvang Nielsen gravede i Rigsarkivets dokumenter, fandt han en ganske anden fortælling om sin onkel Gerts forfædre. 

Gert Nielsen finder ramme frem af en pose og viser os den broderede navneklud, der er sat ind bag glasset. 

Den er gået i arv i familien, og har hængt på væggen igennem generationer, og pludselig viste det sig, at den havde tilhørt helt centrale personer i Venslevs kriminelle miljø.

- Det er min tipoldefar, Ole Sørensen, og hans kone Sisse Marie Olsdatter, fortæller Gert og peger på de broderede forbogstaver på stoffet, der er sat i en ramme. 

Efter det, som Søren har fundet frem til, så var det Gert Nielsens tipoldeforældre, der stod for byens hælercentral.

Og det kan Søren bekræfte.

- De var gårdejere og tjente okay med penge. De gjorde det her for at være en del af det sociale liv i Venslev. Mange af planerne for tyverier blev lagt på deres gård.

Gert Nielsen, onkel til Søren Møgelvang Nielsen.
Gert Nielsen, onkel til Søren Møgelvang Nielsen.


Et tabu

Det var en historie, som Gert Nielsens mor godt kendte til, men først indrømmede da Søren fandt frem til sandheden.

- Det var noget, der ikke skulle frem. Det var virkelig et tabu, som man overhovedet ikke skulle snakke om. Det var noget, der skulle gemmes af vejen. Og det var sikkert også derfor, at mor sagde en lille hvid løgn, siger Gert og griner lidt.

Så her har Søren Møgelvang Nielsens opdagelser gjort en forskel.

- Det har i hvert fald ændret det, at det ikke er et tabu mere. Nu er det vendt til, at man kan se det sjove i det, idet det er så mange år siden, siger Gert.

Gert Nielsens tipoldefar blev idømt syv års hårdt straffearbejde på Københavns befæstning, mens tipoldemoderen skulle arbejde et år i Københavns Forbedringshus.

Venslev-web3

Halshugget med økse foran stort publikum

Langt værre straf ventede de to unge mænd, som havde erkendt mordene i Ejby.

- Dengang, når man havde begået sådan et tredobbelt mord, var det ensbetydende med, at du blev dømt til døden, fortæller Søren, mens vi igen går ned igennem Venslev.

- De får det, der bliver kaldt en kvalificeret livsstraf. En ting er, at du bliver dømt til døden. Men de bliver også begge dømt til at komme på hjul og stejle.

Om morgenen den 22. marts 1843 blev de to kørt i hestevogn til galgebakken nord Himmelev tæt ved Roskilde fjord.

- De blev begge to halshugget med økse foran et hav af mennesker. Der mødte flere tusinde mennesker op i Roskilde den dag, fortæller Søren Møgelvang Nielsen.

Den ene af morderne, Christian Jensen, angrede sin forbrydelse og blev benådet for den store ydmygelse det var at komme på hjul og stejle.

- Carl, den anden af morderne, angrer bestemt ikke og ender med som den sidste i danmarkshistorien at komme på hjul og stejle nede ved retterstedet i Roskilde, hvor hans hoved bliver sat på en stage og hans krop lagt på et vognhjul til skræk og advarsel for dem, der kommer forbi, siger Søren Møgelvang Nielsen.

Et skilt på kirkegården minder om tragedien

Men den spektakulære henrettelse bragte naturligvis ikke Niels Jørgensens lille familie til live. 

Det, der havde været drømmen om en ny og bedre tilværelse, en større gård med mere jord, endte med en tragedie og et mindesmærke på den lokale kirkegård. 

Vi besøger det på vejen. 

Det står på familiens gravsted i form af et sort jernstativ med en oval hvid plade, hvorpå ordene står skrevet: 

”De bleve myrdede natten mellem den 16. og den 17. januar 1842”. 

På den anden side står deres navne.

Et lille skilt på kirkegården minder om trippelmordet på familien i Ejby.
Et lille skilt på kirkegården minder om trippelmordet på familien i Ejby.

Var der et fjerde mord?

Men måske var der også et fjerde mord i historien om Venslev-røverne. 

Midt i sin research opdagede Søren nemlig endnu et muligt mord. Derfor tager han mig med til sit barndomshjem. En hvid gård i udkanten af Venslev. 

Vi går forbi indkørslen, og fortætter videre forbi en sø omkranset af buskads og træer. 

Rund om er der marker, og lige dér, i det høje græs på kanten mellem buskads og mark, standser Søren op, og begynder igen at fortælle.

- Herinde hvor jeg har leget, der blev en mand fundet i 1835, det vil sige syv år før Ejby-mordene. Han lå død her en morgen.

- Jeg vil sige, at den dag, hvor jeg fandt det her kort inde i Rigsarkivet og kunne se, at det var den baghave, hvor jeg var vokset op – det gav lige sådan et gib i en, man får pulsen op.

Venslev_kort_med kompas

Politidommeren fra København kunne dog ikke bevise sin mistanke om, at en af Venslevs kriminelle stod bag rovmordet. 

Derfor blev ingen dømt. 


De forkerte fik lov at bestemme i landsbyen

Vi er nået til vejs ende i en historien om i alt 180 forbrydelser, 43 dømte og mindst tre mord - alt sammen i en by med 140 indbyggere. 

Og når man har hørt sådan en historie, er spørgsmålet: Hvordan kunne det komme så vidt? Det har Søren et bud på:

- Det var de forkerte, der fik lov at svinge taktstokken i denne by. Så var der en politimyndighed, der ikke var særlig effektiv og en lokal godsejer, som ikke havde de store incitamenter for at opretholde lov og orden. Det gjorde, at man kunne dække over hinanden i mange år.

Men til sidst fik årtiers lovløshed en ende. En lovløshed, der måske bedst beskrives med morderen Carl Larsens sidste ord, da han trådte op på skafottet. 

Ord som Søren Møgelvang Nielsen har tænkt meget over, siden han læste dem.

- "Vi troede, vi kunne gøre, hvad vi ville". Det var hans sidste ord.

venslevskilt


Udgivet d. 
16.1.2022
Skrevet af: Casper Dalgård