Egetræet Kongeegen, der står i Jægerspris Nordskov i Nordsjælland, er Danmarks ældste levende organisme.
Nøjagtigtig hvor gammelt træet er, vides ikke, men med en alder på mellem 1400 og 2000 år har det levet længere end alle andre egetræer herhjemme.
Men der er grund til at være bekymret for de gamle egetræer, lyder det nu fra biologer, skovbrugsfolk og andre naturelskere.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det er den effektive skovproduktion med fokus på fejlfrie stammer, afvanding og tilplantning med bøg og gran, der har udfordret "skovens konge", som den danske digter Steen Steensen Blicher kaldte egetræet.
Og det stopper ikke her, for når de gamle egetræer fældes eller dør og derfor fjernes, mister hundreder af arter også deres eneste naturlige levested. Både svampe og insekter risikerer derfor at forsvinde fra vores natur.
- Når de helt gamle træer dør, mister disse arter deres levested. Og problemet er, at vi mangler nogle træer til at tage over, for størstedelen af egetræerne herhjemme er yngre end 150 år. Det skaber problemer for de mange sjældne arter, der boede i de gamle ege. Derfor må vi dels gøre noget aktivt for at bevare alle de gamle træer, vi har, fremme levestederne og sikre, at de nyere egetræer får mulighed for at blive rigtig gamle. Ellers forsvinder mange arter sammen med træerne, siger forstkandidat Peter Friis Møller, der i mange år har beskæftiget sig med dansk skovhistorie, til avisen.
Egetræet har historisk set været særligt efterspurgt som både materiale til skibsbygning i 1800-tallet og især til møbelproduktion i 1900-tallet. Det er blandt andet derfor, vi i dag mangler ege.
Men også høje bøge- og grantræer kan være en trussel for egetræet, der kræver masser af lys.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
