Dårlig joke førte til udrykning: Skrev ”Hjælp politi” på bussen

Et mistænkeligt forhold i Slangerup viste sig at være en særdeles dårlig joke.

Onsdag eftermiddag modtog Nordsjællands Politi en noget besynderlig anmeldelse.

Her anmeldte en forbipasserende mand nemlig klokken 12.26, at han havde set en bus køre på Jordhøjvej i Slangerup, og at der stod ”Hjælp politi” på det display, der normalt fremviser bussens destination.

Nordsjællands Politi kontaktede herefter Movia, der ikke kendte noget til sagen, men Movia kunne ifølge politiet fortælle, hvilke buslinjer, der sædvanligvis kørte på den strækning samt, hvilken underoperatør, der kørte de berørte linjer.

Flere patruljer blev sendt til området for at finde bussen, ligesom Midt- og Vestsjællands Politi blev underrettet om forholdet, da nogle af buslinjerne i Slangerup fortsætter ind i deres politikreds.

Medarbejder havde lavet en joke

Lidt efter klokken 13 blev sagen dog opklaret, da Nordsjællands Politi blev kontaktet af en medarbejder fra busoperatøren.

Ifølge den officielle døgnrapport forklarede medarbejderen, at en kollega havde sat beskeden i bussens display som en joke.

Den pågældende medarbejder blev bedt om at videreformidle til sin kollega, at det var en rigtig dårlig joke, skriver politiet.

Om den pågældende medarbejder har fået en reprimande af sin arbejdsgiver, melder historien ikke noget om.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik