Byråd bag nyt forsøg på at genrejse kuldsejlet bydel

Frederikssund har indledt en jagt på både små og store investorer, der kan skaffe penge til bydelen Vinge

Frederikssund kommune gennemfører nu endnu et forsøg på at få gang i det kuldsejlede byprojekt Vinge. Den ambitiøse plan var i sin tid, at en helt ny by skulle skyde op uden for det gamle Frederikssund - men det hele faldt til jorden med et brag, da Frederikssund Kommune pludselig ikke var i stand til at sælge det forventede antal byggegrunde, og da samarbejdet med hovedpartnerne  AP Ejendomme og MT Højgaard brød sammen.

Nu har byrådet iværksat en plan. Og hvor man tidligere forhandlede med meget store samarbejdspartnere, så lyder der nu andre toner:

"På Frederikssund Byråds møde onsdag den 30. maj blev det besluttet, at man vil i dialog med både større og mindre investorer, som er interesserede i at etablere byggeri i Vinge. Derfor inviterer kommunen nu interesserede investorer til en åben markedsdialog", fremgår det af en pressemeddelelse fra Frederikssund Kommune.

I samme forbindelse meddeler borgmester John Schmidt Andersen (V):

-Det glæder mig, at vi nu kan begynde at afdække, hvilke investorer der vil være med til at skabe Vinge. Med denne markedsdialog kan vi spørge ind til investorernes ønsker og interesser samt give dem mulighed for at komme med ideer og input til en ny udviklingsstrategi. Markedsdialogen kan også bidrage til at skabe grundlag for planlægningen af det kommende grundsalg i Vinge.

Samtidig vil Frederikssund kommune lancere et spørgeskema på sin hjemmside. Det er rettet mod mulige investorer, og her kan de svare på hvilke araler, de eventuelt er interesseret i , og hvor stor en grund, de har brug for.

Sagen blev vedtaget af 22 byrådsmedlemmer - mens en enkelt stemte imod - nemlig Enhedslistens Pelle Andersen-Harrild.

-Man har jo ikke undersøgt, hvad der gik galt sidste gang. Der ligger et brev fra et advokatfirma med en undersøgelse, kommunen har bedt om. Den beskriver ulovligheder, men det er stort set de samme mennesker, der skal køre sagen videre. Vi er da nødt til at finde ud af, hvad der gik galt, inden vi går i gang igen - ellers risikerer vi at begå de samme fejl en gang til, siger han til TV 2 Lorry om sin begrundelse for at stemme nej

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik