Borgere i march for motorvej

Med bannere og megafon begav en demonstration sig fra Frederikssund til Christiansborg. Målet var at lægge pres på Folketinget og få en forlængelse af Frederikssundmotorvejen på Finansloven.

Det har længe rumlet i folkedybet i Frederikssund. Og kampen for en forlængelse med de sidste 25 kilometer af motorvejen fra Smørum til Frederikssund har for længst fået borgerne til at organisere sig i forskellige netværk, som skal lægge pres på politikerne på Christiansborg.

- Det er blevet værre år for år. Og jeg synes, det er virkelig, virkelig synd, at der er så mange mennesker, der skal bruge deres kvalitetstid på at sidde i en bil. De har ikke tid sammen med deres børn og de har ikke tid sammen med deres ægtefæller, lyder det fra Signe Sysse Grünfled Bierre.

Sammen med knap 30 andre borgere mødte hun op på S-togsstationen i Frederikssund torsdag for at bakke op om den såkaldte trafikmarch - en demonstration, som bestod af en togtur fra Frederikssund til Nørreport og efterfølgende en gåtur med bannere gennem Københavns med endestation foran Christiansborg. 

- De seneste tredive år har jeg kørt til København og jeg under de unge mennesker at få den motorvej, supplerer Ole Jensen.

Hvorvidt er dit indtryk, at trængslen er blevet værre med årene?

- Det er den. Simpelthen. Der er blevet flere biler, siger Ole Jensen.

Togturen fra Frederikssund til København bød på både fællessang, en lille en til halsen og en lang række samstemmende udsagn fra gruppen af borgere:

- Tid, simpelthen. Tid og penge. Tid er både manglende omgang med familien og alt mulig andet, siger Lisbet Jensen som mener, at grænsen for manglende fremkommelighed og ventetid på vejene for længst er overskredet.

- Vi har rigtig mange mindre håndværksmestre, og en meget stor del af deres arbejde foregår inde i København. De holder stille og bruger halvdelen af dagen på transport, lyder det fra byrådsmedlem i Frederikssund Kommune, Michael Bomholt Tøgersen, Venstre, som er en af initiativtagerne til den såkaldte trafikmarch.

Det kan jeg gøre for at skubbe på motorvejsprocessen.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik