Bæredygtig by begynder at tage form

Der er interesse for at bo i den bæredygtige bydel Vinge i Frederikssund.

- Det er over al forventning, at vi allerede har fået bud på over halvdelen af grundende i Deltakvarteret.

Sådan lyder det fra Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen, Venstre.

Borgmesteren er begejstret, fordi 13 familier allerede har vist interesse for at bygge eget hus og flytte ind i den nye bæredygtige by Vinge.

Familierne har budt på en villagrund i Deltakvarteret, der er Vinges første bydel, og købsaftalerne er klar til at blive underskrevet.

- Vi tilbyder nogle helt unikke grunde i Nordsjælland med en række krav til bebyggelsen. Det er det eneste område, hvor man har så frie rammer til at bygge sit drømmehus, siger projektchef Thomas Sichelkow.

Byggemodningen er stadig i gang i området, og de kommende grundejere kan overtage deres grund til august næste år.

- Vi glæder os til at byde de familier, der har budt på grundene velkommen i Frederikssund Kommune, siger borgmester John Schmidt Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik