Ældre patienter fra Frederikssund, der udskrives, er de mest tilfredse

En ny måde at håndtere borgere, som skal udskrives fra hospitalet, gør, at patienter i Frederikssund Kommune er blandt de mest tilfredse i landet.

Ældre patienter i Frederikssund Kommune er blandt de mest tilfredse i hele landet, når overgangen fra sygehus til hjem sker.

Det viser en ny undersøgelse, som Social- og Indenrigsministeriet har foretaget.

På baggrund af en tilfredshedsundersøgelse blandt 23.000 ældre patienter i hele landet, viser Social- og Indenrigsministeriets analyse, at den gennemsnitlige tilfredshed med kontakt til kommunen efter indlæggelse ligger højt i Frederikssund Kommune.

quote Vi ved at, at oplevelsen af tryghed i forbindelse med udskrivelser er essentiel for, at forløbet lykkes bedst muligt

Susanne Bettina Jørgensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget

På en skala fra 1 til 5 er Frederikssund rangeret med 3,9 point, og det er nok til at placere kommunen i den øverste tredjedel sammenlignet med landets øvrige kommuner.

Forberedende samtaler har mærkbar virkning

I arbejdet med at klæde patienter bedre på efter endt sygeophold på hospitalet, benytter Frederikssund Kommune sig af det, man kalder fremskudt visitation. Det går ud på, at kommunens medarbejdere besøger udvalgte borgere på Nordsjællands Hospital allerede inden udskrivelsen.

Her kan kommunens medarbejder have direkte dialog med enten borger, pårørende eller hospitalspersonale, og det er alt sammen noget, som bidrager til at skabe større tryghed for borgeren - også på længere sigt.

Netop det at kunne lytte til og have en dialog med borger og pårørende er altafgørende for det videre forløb, fastslår Susanne Bettina Jørgensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget.

- Vi ved, at oplevelsen af tryghed i forbindelse med udskrivelser er essentiel for, at forløbet lykkes bedst muligt. Dialogen skaber den nødvendige tryghed og giver borgeren en følelse af at være blevet hørt, siger hun, og pointerer samtidig, at de pårørendes involvering i høj grad kan være med til at understøtte et succesfuldt udskrivningsforløb.

Tværfaglig visitation giver tryghed

Både ergoterapeuter og sygeplejersker er en del af den succesfyldte visitationsmodel. Personalet har også mulighed for at aflægge borgeren besøg i tiden efter udskrivelsen.

quote Vi er overbeviste om, at medarbejdernes gode arbejde med den fremskudte visitation giver borgeren mere tryghed og nogle gode udskrivningsforløb

Susanne Bettina Jørgensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget

Det giver ifølge Frederikssund Kommune større tryghed hos borgeren, og muligheden for at justere støtten bliver dermed også nemmere.

- Vi er overbeviste om, at medarbejdernes gode arbejde med den fremskudte visitation giver borgeren mere tryghed og nogle gode udskrivningsforløb. Derfor er jeg glad for, at undersøgelsen også viser, at borgerne generelt er tilfredse og føler sig trygge, når de bliver udskrevet, siger Susanne Bettina Jørgensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik