30-40 personer i masseslagsmål foran diskotek

Tre personer er fortsat indlagt på skadestuen efter et stort masseslagsmål i nat foran et diskotek.

Natten til lørdag brød et slagsmål ud i lys lue ude foran et diskotek i Frederikssund.

Ifølge Nordsjællands Politi deltog op mod 30-40 personer i slagsmålet, som endte med, at tre personer måtte køres en tur på skadestuen.

Det drejer sig om tre unge mænd på 24, 25 og 28 år fra Hillerød og Frederikssund, oplyser vagtchef Daniel Cunneely fra Nordsjællands Politi.

- Ingen af dem er i livsfare, men de fortsat indlagt her lørdag eftermiddag. Jeg kender ikke til deres skader. Men anmeldelserne gik på, at der blev slået med flasker og muligvis også blev brugt knive, siger han til TV 2 Lorry.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen om masseslagsmålet ved halv to-tiden i nat.

Ifølge vagtchefen var 8-10 personer røget i totterne på hinanden inde på diskotek Febb i Havnegade. Det lykkedes stedets dørmænd at smide personerne ud, men ude på gaden eskalerede volden.

- Til sidst var 30-40 personer oppe at slås, og vi måtte sende en masse patruljer frem til stedet for at bryde slagsmålet op, siger Daniel Cunneely.

Politiet ved endnu ikke, hvad der førte til masseslagsmålet. Vagtchefen afviser dog, at det skulle være banderelateret.

- Det er opstået mellem personer inde på stedet, men det er ikke vores indtryk, at der er tale om nogle grupperinger, siger Daniel Cunneely.

Udover de tre tilskadekomne mænd kom også en dørmand til skade ved slagsmålet.

Ifølge vagtchefen er der endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, som nu overdrages til politiets efterforskningsafdeling.

- De tager så kontakt til de forurettede og de vidner, vi har talt med, for at danne sig et overblik over, hvad der ligger til grund for slagsmålet, og hvem gerningsmændene er, siger Daniel Cunneely.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik