29-årig mand dræbt i trafikulykke - hovedvej fortsat spærret

Rute 53 mellem Frederikssund og Slangerup er spærret efter en trafikulykke, hvor lastbil og personbil er kørt sammen. Find andre ruter, siger politiet.

Opdateret klokken 09.30: Nordsjællands Politi oplyser, at en 29-årig mand er afgået ved døden i trafikulykken. Vejen er igen åbnet for trafik.

Hovedvejen mellem Frederikssund og Slangerup er spærret fredag morgen på grund af et alvorligt trafikuheld, hvor en 29-årig mand er afgået ved døden.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

- En 29-årig mand er afgået ved døden i ulykken. De nærmeste pårørende er underrettet, skriver politikredsen.

Ulykken, der involverede en personbil og en lastbil, skete fredag morgen på den meget befærdede rute 53 Hørup Skovvej ved Hørupvej i retning fra Frederikssund mod Slangerup.

- Vi har et alvorligt trafikuheld, og vi arbejder på højtryk på stedet. Vi kan ikke sige mere for nu, udtaler vagtchefen ved Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry omkring klokken 07.

Find andre ruter

På Twitter uddyber vagtchefen, at uheldet betyder, at myldretidsbilister skal søge alternative veje for at komme på arbejde.

- Der må forventes svær fremkommelighed, så find gerne andre ruter, oplyser politikredsen.

Uheldet er sket på rute 53 Hørup Skovvej ved Hørupvej i retning mod Slangerup.

Vejen er spærret af i begge retninger mellem Frederikssundsvej og Frederiksborgvej.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Kommer til at arbejde længe på stedet

Region Hovedstadens Akutberedskab‏ oplyste klokken 06.28, at de er på vej til ulykkestedet med ambulancer, akutlægebil og akutlægehelikopter.

Nordsjællands Politi oplyser, at der er tale om et sammenstød mellem en lastbil og en personbil.

- Omstændighederne omkring ulykken skal undersøges af politiets teknikere samt bilinspektør, skriver Nordsjællands Politi på Twitter klokken 07.20.

Ifølge beredskabet Fredensborg Brand & Redning er der tale om en "voldsom ulykke", hvor beredskabet kommer til at arbejde længe på stedet, oplyser de på Twitter.

Vejdirektoraket skriver på deres trafikinformationsside, at vejen tidligst forventes genåbnet klokken 09.30.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik