Zoos nye girafunge død efter bare to dage

Ungen virkede livskraftig efter fødslen sent lørdag aften - nu er den aflivet

Den levede kun halvandet døgn, girafungen der blev født i Københavns Zoologiske Have sent lørdag aften.

quote Søndag var der ingen tegn på, at ungen var syg.

Carsten Grøndahl, dyrlæge

- Den var livlig hele søndagen, men mandag formiddag kunne vi se, at der var noget galt via videoovervågningen, forklarer presseansvarlig Jacob Munkholm Hoeck.

Og få timer senere - mandag eftermiddag - var problemerne så alvorlige, at Zoologisk Have ikke havde anden udvej end at aflive den spæde giraf.

Nu er den opduceret, og dyrlægerne fandt ud af, at den led af bughindebetændelse, som havde så voldsomt et omfang, at end ikke en intensiv antibiotikakur ville have slået den ned.

Betændelsen opstod, fordi det unge dyr var født med en misdannet blære, som gav urin i bughulen. Og da giraffen samtidig havde lidt infektion fra en navlebrok, så spredte baketerierne sig hurtigt.

Sygdommen ramte  dermed den lille giraf pludseligt.

- Søndag var der ingen tegn på, at ungen var syg. Men allerede mandag morgen lå den mere ned, end den stod op, og selvom ungerne er meget trætte i begyndelsen, besluttede vi at kigge nærmere på den, siger dyrlæge Carsten Grøndahl. 

Zoologisk Have har stadig en sund bestand af giraffer. Herunder en fire måneder gammel hangiraf. Og  nu er det håbet, at ungens mor hurtigt bliver drægtig igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik