Zoologisk Have åbner ny vinterattraktion for første gang

For første gang forsøger haven at tiltrække gæster ved at opføre en skøjtebane, som åbner lørdag.

Med aflysninger af skøjtebaner på stribe har denne vinter indtil videre budt på masser af dårligt nyt for hovedstadens beboere med hang til at komme en tur ud på isen i den friske vinterluft.

For med nyhederne om, at skøjtebaner på de kendte steder Frederiksberg Runddel, Kongens Nytorv, Enghaveparken og Genforeningspladsen ikke bliver til noget i år for at undgå smittespredning med corona, er det pludseligt blevet småt med steder, hvor skøjterne kan luftes.

Men nu er der højest overraskende godt nyt til skøjteentusiasterne.

Lørdag åbner Zoologisk Have for første gang et skøjteanlæg midt i parken, hvor man stryge hen over isen og se på dyr alt imens.

Det skriver Zoo i en pressemeddelelse.

Nu kan du komme på glatis hos Københavns Zoo.

Zoo frygter ikke for corona-sikkerhed

Rundt omkring i hovedstadsområdet har flere af de kommunale skøjtebaner meldt ud, at de ikke åbner i år, fordi man ikke kan garantere sikker afstand mellem skøjteløberne og ikke ønsker, at skøjtebanerne skal være arnested for smitte med coronavirus.

TV 2 Lorry har søndag været i kontakt med presse- og kommunikationschef i Københavns Zoo, Jacob Munkholm Hoeck, der oplyser, at Zoo er overbeviste om, at skøjtebanen er en forsvarlig attraktion. 

- Vi har sat et max på 50 personer på skøjtebanen til at begynde med. Det er et forholdsvis lavt set i forhold skøjtebanens areal, men er selvfølgelig sat, så vi er helt sikre på, at det er en sikker oplevelse, udtaler presse- og kommunikationschefen.

Zoo har vagter og personale, der holder øje med, at brugere af skøjtebanen ikke overstiger det tilladte og som samtidig griber ind, hvis de skøjtende gæster kommer for tæt på hinanden.

Jacob Munkholm Hoeck påpeger, at banen desuden er ensrettet for at undgå, at skøjtende gæster ikke kolliderer.

Den udendørs skøjtebane i Zoo er omkring 550 kvadratmeter stor. Ifølge de seneste retningslinjer for forsamlinger i udendørs idrætsfaciliteter, skal der være fire kvadratmeters gulvareal per deltager.

- Derfor kan den (skøjtebanen, red.) i princippet have 135 personer, men det har vi vurderet er for mange, trods ensretning. Derfor har vi foreløbigt sat begrænsning på 50 personer, udtaler Jacob Munkholm Hoeck.

På glatis rundt om panda-anlæg

Skøjtebanen placeres på havens nyligt anlagte plads, Verdenspladsen, som blev anlagt i forbindelse opførelsen af Københavns Zoos nye anlæg til de meget omtalte pandaer.

På skøjter vil det derfor være muligt at suse forbi både havens hunpanda Mao Sun, mens man også kan glide over forbi anlæggene med søløver, pingviner og pungdyr.

- Siden vores første Jul i Zoo har ambitionen været at skabe lige præcis det mix af hygge, nærvær og magiske oplevelser mange af os forbinder med julen. Det er vi lykkedes rigtig godt med, og jeg glæder mig derfor ekstra meget til at sætte prikken over i’et, når vi i år tilføjer en skøjtebane. Det bliver helt enestående, udtaler Jørgen Nielsen, administrerende direktør i Zoo.

Leje af skøjter koster 50 kroner, oplyser Zoo.
Leje af skøjter koster 50 kroner, oplyser Zoo.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Lorry

Sker som led i julesats

Zoo oplyser, at skøjtebanen ledsages af et julemarked, hvor man kan købe brændte mandler, glögg og æbleskiver.

Hele herligheden finder sted i forbindelse med vintersatsningen Jul i Zoo, hvor haven for tredje gang holder åbent alle frem til, under og efter jul.

Foruden skøjtebane og julemarked byder højtidssatsningen også på rundture med rensdyr og heste i haven, 400.000 tændte julelys samt juleklip og gaveværksted.

Skøjtebanen på Verdenspladsen fortsætter dog, efter julen er overstået. Man kan således stå på skøjter i Zoo frem til den 28. februar, meddeler Zoo.

Artiklen er opdateret søndag klokken 18.25 med afsnit om corona-sikkerhed og citat fra Zoo.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

borgring køge vikingeborg

playVerdensarv i Køge? Danmark vil have unikke vikingeborge med på liste

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Skoven er den perfekte legeplads - her er to gode lege i det fri

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere