Sølle 168 stemmer skilte dundrende fiasko fra lettelsens succes for De Konservative ved valget i 2017. 

Partiet klarede akkurat skærene, og dermed er liste C’s kronjuvel - Frederiksberg - på 112. år fortsat på konservative hænder.

Nu venter en barsk valgkamp for partiet, hvor den nye borgmester, Simon Aggesen, vil blive konfronteret med valgperiodens op- og nedture - og en frådende opposition. 

Hvad er der på spil?

Borgmesterposten.

Afstanden mellem rød og blå blok er så lille, at et opsigtsvækkende magtskifte kan indtræffe på valgnatten. Det vil være en kolossal kæberasler til De Konservative - ikke bare på Frederiksberg, men også på landsplan, hvis det sker.

Hvem kæmper om borgmesterposten?

Tre partier er i spil til posten som borgmester:

Konservative:

• Borgmester Simon Aggesen har alt at tabe, og kan være manden, “der lukker og slukker”, som den afgående borgmester, Jørgen Glenthøj, formulerede det.
• Den konservative højborg på Frederiksberg bygger på en solid hundredårig tradition - og hertil spiller den særlige frederiksbergske konservatisme en rolle. Den er mere socialkonservativ end den landspolitiske partilinje og har ofte samlet brede budget-flertal. Til kommunalvalgene henter linjen traditionelt også mange stemmer fra rød blok, som ellers er den foretrukne ved Folketingsvalg i kommunen.
• I denne valgperiode har partiet været igennem et - nødvendigt vil nogen måske påstå - generationsskifte fra den aldrende Jørgen Glenthøj til den unge familiefar Simon Aggesen, som har forsøgt at profilere sig mere markant som borgmester over for byens stadigt flere yngre borgere.
• Simon Aggesen vil i valgkampen selv slå på, at han har gjort en stor forskel på særligt klima og det grønne område, men vil også fremhæve børne- og skoleområderne som områder, hvor han har sat tydelige aftryk.
• Boligsagen vil hænge som en udspilet vandballon over Simon Aggesen under hele valgkampen - måske helt uden at blive prikket til af oppositionen. Intet ulovligt er dokumenteret, men sagen har alligevel ramt borgmesteren på hans moral. Det hænger blandt andet sammen med, at bolighandlen bliver sammenlignet med kortsigtet boligspekulation, som han selv har kritiseret.
• Boligsagen blev afdækket af Ekstra Bladet, hvori en kommunalforsker senest har udtalt, at det ligner, at Simon Aggesen “udnytter kommunal promovering af ham som borgmester,” i forbindelse med gennemførelsen af en koncert for ældre tæt på valget.

Socialdemokratiet

• I det røde valgforbund skal Socialdemokratiet forsøge at udnytte landspolitisk medvind til fremgang og en borgmesterpost. Michael Vindfeldt er partiets borgmesterkandidat. Han er nuværende rådmand og 2. viceborgmester.
• Hvis et rødt flertal materialiserer sig på valgnatten, har Socialdemokratiet og De Radikale Venstre lavet en aftale om, at det parti, der kan finde størst opbakning internt i det røde valgforbund også får borgmesterposten. Lige nu har Socialdemokratiet fire mandater, mens De Radikale har tre.
• Michael Vindfeldt vil udfordre Simon Aggesen ved at kræve “mere ordentlighed” med henvisning til skandalesagerne i blandt andet familieafdelingen, men det ligger ikke i kortene, at han vil bringe borgmesterens private boligsag i spil.
• Socialdemokratiet vil også forsøge at markere sig stærkere på klassiske velfærdsområder ved blandt andet at fremvise et alternativ til det netop vedtagne budgetforlig.
• På Socialdemokratiets kandidatliste ses eksminister Manu Sareen, der har en fortid hos De Radikale og Alternativet. Også Christina Sylvest-Noer, der har været en af de markante stemmer i debatten om minimumsnormeringer på Frederiksberg, bør få et solidt valg.

Radikale Venstre

• Det vakte opsigt, da De Radikale kort før valget i 2017 opsagde samarbejdet med De Konservative - og det var altså tæt på at blive skæbnesvangert for blå blok.
• Rådmand Lone Loklindt er borgmesterkandidat for De Radikale, og hun slår på, at tiden er inde til et systemskifte. Hun og Michael Vindfeldt har stået sammen om flere af de store beslutninger i valgperioden.
• Frederiksberg skal ifølge Loklindt være grønnere og mere mangfoldigt med mange boligformer. Lone Loklindt vil også forsøge at tale om måden, man som parti vil bruge sit flertal på - hvis man kommer til magten.
• De Radikale vil ligesom Socialdemokratiet slå på, at skandalesagen i familieafdelingen endnu ikke er afdækket fuldstændigt.
• De Radikale gik fra to til tre mandater i 2017, men det 11 personer store kandidatfelt er denne gang udfordret af landspolitisk modgang. Det kan måske opvejes af den nye udvikling i befolkningssammensætningen på Frederiksberg.

Og hvad kan så blive afgørende for, hvilket parti der får magten?

En helt særlig faktor kan vise sig at få afsmittende og betydningsfuld effekt på valgresultatet - nemlig den mere og mere foranderlige befolkningssammensætning i Frederiksberg Kommune.

• I en analyse fra oktober 2020 beskrev Altinget, hvordan børn og dermed børnefamilier udgør en stigende andel af befolkningen. Oveni det kommer færre ældre og en stor stigning i andelen af borgere med en lang videregående uddannelse - som der i forvejen er mange af.
• Og hvilken betydning har det så? Altinget hæftede sig i analysen ved de lokale resultater fra folketingsvalg. Her fremgik det, at Frederiksberg Kommune på ingen måde er konservativ eller blå-borgerlig. Kommunen bliver tværtimod bare mere og mere rød.
• For Aggesen bliver det væsentligt at finde ud af, hvor mange støtter han har blandt dem, der stemmer rødt til Folketingsvalg, men skifter til en grøn konservativ stemme til kommunalvalg.
• Den konservative kommunal-profil Michael Ziegler anerkender fuldt ud, at befolkningssammensætning har været en udfordring for De Konservative på Frederiksberg, men:
• ”Der tror jeg i virkeligheden, at Aggesens yngre profil er en kæmpe styrke, fordi han i højere grad taler til de mange børnefamilier, der er kommet til,” siger Michael Ziegler i den forbindelse til Altinget.
• Samtidig vil De Konservative håbe på, at dem, der lige nu flytter til Frederiksberg fra København, nødvendigvis må have en økonomi, som kan afspejle en borgerlig politisk observans. Det er også en konservativ forhåbning, at tilflyttere vælger Frederiksberg, fordi de formoder, at kommunen fungerer bedre end København - og at Simon Aggesen formår at omsætte det til stemmer.
• Endelig kan sagerne om kommunale boligers ringe stand også sende beboere, der måske ikke har stemt tidligere, til stemmeboksen.

Hold også øje med:

Alle partier er blevet enige om at øge antallet af pladser i kommunalbestyrelsen fra 25 til 29. Dermed skal rød og blå blok mønstre 15 mandater for at få flertal.

• Der var mulighed for at øge antallet af pladser helt op til 31, men det bakkede kun Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Alternativet op omkring.
• Når antallet af pladser øges til 29 betyder det samtidig, at den såkaldte spærregrænse bliver sænket. Nu skal et parti samle 3,45 procent af stemmerne for at få ét mandat - tidligere var det 4,0 procent. Beslutningen øger det lokale demokrati, da flere små partier får mulighed for at komme i kommunalbestyrelsen, lyder et af argumenterne.
• Særligt flere mindre partier, der kun fik et enkelt mandat ved sidste valg, har været fortalere for beslutningen.

Hvordan gik det ved valget i 2017?

De Konservative klamrede sig til magten med blot 168 overskydende stemmer. Herefter konstituerede de blå partier i kommunalbestyrelsen sig for første gang i mere end 100 år bredt med Socialdemokratiet. Radikale Venstre var også en del af aftalen.