Tunge skulpturer stjålet: "De har stået hos os altid"

Fire oldgamle figurer er blevet stjålet fra Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Fire sandstensfigurer af små, buttede drengebørn blev natten til lørdag stjålet fra Haveselskabets Have på Frederiksberg.

quote De har stor affektionsværdi for os, fordi de har været en del af haven altid. Derfor er vi rigtig ærgerlige over, at nogen går ind i haven og bærer dem ud.

Henriette Stenbæk, administrationschef i Haveselskabets Have

Figurerne er lavet omkring 1850 og har stået i haven siden 1918, men nu er deres faste pladser tomme til stor sorg for Haveselskabet: 

Sådan ser de stjålne figurer ud.
Sådan ser de stjålne figurer ud.
Foto: Haveselskabets Have

- Vi kender ikke værdien på figurerne, fordi de er så gamle, men de har stor affektionsværdi for os, fordi de har været en del af haven altid. Derfor er vi rigtig ærgerlige over, at nogen går ind i haven og bærer dem ud, siger administrationschef i Haveselskabets Have, Henriette Stenbæk.

Haven er ikke aflåst om natten, og man kan frit vandre ind og snuppe figurerne, hvis man vil. Men de må være tunge. Tre af sandstensfigurerne er omkring en halv meter høj, og den sidste er omkring en meter.

- De må have været flere til at  bære figurerne ud. Men vi ved jo ikke, om det er en bestilling, eller om det er nogle fulderikker, der har taget dem på vej hjem fra byen, siger Henriette Stenbæk.

Tyveriet er meldt til politiet.

900 har delt efterlysning

Haveselskabet har delt et billede af en tilbageværende figur, der ligner de stjålne, på deres Facebook-side som et råb om hjælp. 

Men selvom næsten 900 mennesker har delt opslaget, har ingen givet Haveselskabet nogle tips eller informationer om figurerne.

quote Haven er en stille oase midt i storbyen, som mange mennesker kommer og nyder, så vi bliver trætte af, at sådan noget sker.

Henriette Stenbæk, administrationschef i Haveselskabets Have

- Vi er aldrig blevet bestjålet før, men nu tænker vi da lidt over de andre kostbare skulpturer, vi har stående i haven - for eksempel nogle værdifulde bronchestøbninger.

Figurerne var limet fast, men kunne nemt vrikkes fri, vurderer Henriette Stenbæk.

- Haven er en stille oase midt i storbyen, som mange mennesker kommer og nyder, så vi bliver trætte af, at sådan noget sker, siger hun.

Her kan du se Haveselskabets Facebook-opslag:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik