Tre personer fundet døde i lejlighed på Frederiksberg

Politiet blev i dag klokken 14.08 kaldt ud til en lejlighed på Frederiksberg, hvor der blev fundet tre døde. Her til aften har politiet stadig ikke offentliggjort oplysninger om, hvad der er foregået.

Tre personer er onsdag eftermiddag fundet døde i en lejlighed på Frederiksberg, oplyser Københavns Politi.

- Vi får en anmeldelse klokken 14.08, og i lejligheden finder vi tre personer døde, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen til Ritzau.

De døde blev fundet i en lejlighed på Christian Paulsens Vej, men politiet har ikke oplyst noget om, hvordan de er døde eller andre detaljer om sagen.

- Teknikerne er lige kommet ud til lejligheden og skal i gang med deres undersøgelser, forklarer Kenneth Jensen.

Ifølge drabschef Jens Møller, har politiet foreløbig ikke yderligere oplysninger om sagen.

- Politiet er aktuelt i gang med efterforskning på stedet. Det skal herunder i samarbejde med en retsmediciner søges afklaret, hvilke omstændigheder der ligger bag dødsfaldene, sagde drabschef Jens Møller fra Københavns Politi tidligere på dagen.

- Indtil der foreligger et resultat af disse undersøgelser, har politiet ikke yderligere at tilføje om sagen, lød beskeden, og det var klokken 22.30 onsdag aften stadig tilfældet.

Ifølge Ekstra Bladets netavis har flere beboere i ejendommen hørt skud fra lejligheden natten til onsdag.

- Jeg vil tro, jeg hørte en 10-12 skud. Det lød i hvert fald meget som skud, siger en beboer til eb.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik