Therese venter på firbenet hjælp: ”Det kommer til at gøre hverdagen meget nemmere”

Når man sidder i kørestol, kan en servicehund være en uvurderlig hjælp. Men en mangel på frivillige hvalpeværter betyder, at nogle må vente længe på en hund. Hjemme hos Therese Fitzwilliams flytter Ginny snart ind.

Som kørestolsbruger kan selv små, almindelige hverdagssituationer give store udfordringer.

Det kender 28-årige Therese Fitzwilliams alt til. Hun er lam i benene fra hoften og ned.

- Når jeg taber mine bilnøgler bare et par centimeter ind under bilen, så er jeg i kæmpestore problemer, fortæller hun med et stort grin.

Egentlig er det ikke noget at smile ad, men snart er den slags problemer fortid for Therese.

Vi møder hende i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, hvor hun træner med hunden Ginny, en golden retriever på halvandet år. Ginny er Thereses kommende servicehund. I slutningen af november flytter den ind hos Therese på Frederiksberg, og fra da af vil hun altid have et sæt hjælpende poter ved sin side.

- Når ting skøjter ind under bilen eller bordet, er det meget svært for mig at få fat i det. Men det er meget nemt for hende. Det glæder jeg mig rigtig meget til at få hjælp til. Det kommer til at gøre hverdagen meget nemmere, siger Therese. 

Et splitsekund, som ændrede alt

Det er fire år siden, Thereses liv ændrede sig for altid.

Hun var i praktik hos en hestedyrlæge i Holland og stod blandt for at lukke de store dyr ind og ud af folden. En dag var der en ung hingst, som stejlede og ramte hende med forbenene.

- Lige da det skete, kunne jeg rigtig godt tænke mig at spole tiden 10 sekunder tilbage, kan jeg huske. Jeg tænkte, ’det her er nok ikke så godt’.

Therese havde brækket ryggen og ødelagt nerverne i rygmarven. Det stod hurtigt klart, at hun ikke ville komme til at gå igen.

- Altså lige når man finder ud af, at man ikke kommer til at gå igen, er det jo en kæmpe livsomvæltning, man står over for. På det tidspunkt var jeg halvvejs på dyrlægestudiet og vidste ikke, om jeg ville komme til at gøre uddannelsen færdig, og om jeg kom til at ride igen. Det hele er bare rigtig usikkert, fortæller hun.

Snart flytter servicehunden Ginny ind hos Therese Fitzwilliams på Frederiksberg.
Snart flytter servicehunden Ginny ind hos Therese Fitzwilliams på Frederiksberg.

Hjemme i Danmark måtte Therese sætte dyrlægestudiet på pause, mens hun lærte at begå sig i sin nye virkelighed.

Men denne sommer blev hun færdiguddannet, og i dag arbejder hun som hunde- og kattedyrlæge i Odsherred. Med studierne veloverstået er tiden også kommet til at få servicehund.

- Jeg vil rigtig gerne have servicehund, dels for at have en god ven at dele livet med og have en, der trækker en ud af sengen, også på de våde dage. Men også for at hun kan hjælpe mig med en lang række ting, som jeg har brug for hjælp til, siger Therese Fitzwilliams. 

Mangler frivillige hvalpepassere

Det er nonprofitorganisationen STH - Servicehunde til Handicappede, der uddanner servicehunde som Ginny.

Organisationens eksperter udvælger egnede hvalpe og fører dem gennem et nøje planlagt træningsforløb, inden hundene efter halvandet til to år flytter ind hos de nye ejere.

Men STH’s arbejde er lige nu udfordret af en akut mangel på frivillige såkaldte hvalpeværter. En hvalpevært passer hunden i det første leveår og lærer den nogle basale færdigheder.

Administrationschef i STH Lisa Klint forklarer, at det er første gang i STH’s 25-årige historie, at de mangler hvalpeværter. Hun giver coronapandemien en del af skylden.

- Under corona har rigtig mange fået hund selv, og så passer det måske ikke ind at få en lille ny hvalp, siger Lisa Klint.

Men manglen på hvalpeværter risikerer at ramme de personer, som lige nu står på venteliste til at få en servicehund.

- Uden at have hvalpeværter kan vi ikke lave det arbejde, vi gør. Konsekvenserne er, at der kan komme færre hunde ud om to år. Når vi mangler hvalpeværter i år, så bliver der færre hunde om to år. Vi er baseret på at have et korps af hvalpeværter, som gør det her stykke frivillige arbejde i et helt år.

Hvalpeværter

En hvalpevært er en person eller en familie, der frivilligt passer hunden i det første leveår.

I løbet af dette år skal hunden trænes i basale færdigheder. Den skal socialiseres, det vil sige introduceres til mange typer af mennesker og hunde, møde øvrige dyr, færdes i forskellige former for transportmidler, se/høre husholdningsapparater, gå på trapper og forskelligt underlag osv. Desuden skal hvalpen opdrages og lydighedstrænes samt fodres og luftes som enhver anden hundehvalp.

Efter et år skal hunden overgå til specialtræning hos STH.

Som hovedregel kan man ikke blive hvalpevært, hvis begge forældre i familien har fuldtids udearbejde, eller hvis familien har børn under skolealderen.

Kilde: STH – Servicehunde til Handicappede

Snart flytter superhunden ind

For Therese Fitzwilliams er ventetiden ved at være forbi. Snart flytter den firbenede hjælper ind i lejligheden på Frederiksberg.

Men inden da skal hun og Ginny først træne sammen mellem 75 og 100 timer, indtil samarbejdet fungerer optimalt.

Therese tæller ned til dagen med et stort smil.

- Jeg glæder mig så meget til slutningen af november, hvor hun flytter ind hos mig. Det bliver så rart at have hende ved min side. Hele tiden.

Se mere i denne udgave af Søndagsmagasinet, hvor vi også møder en hvalpevært, der for ottende gang har sagt ja til at huse en kommende servicehund. 

soendagsmagasinet-ikonbillede-23-01-18
Serie

Søndagsmagasinet

Her er plads til både nyheder og længere historier og tid til at gå i dybden med fortællingerne.  Vi beskriver det der optager og skaber debat i lokalområdet. Holder du til i Lorryland omkring f.eks. Lejre, Helsinge, Hundested, Frederikssund eller Solrød og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til: sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

 Se serien her



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik