Teater viser bandlyst DR-julekalender med Johanne Schmidt

Aflysningen af "Jul i republikken" har skabt masser af debat. Nu bliver julekalenderen til teater.

På DR P1 skulle man i år kunne høre den satiriske julekalender "Jul i Republikken".

Her skulle Johanne Schmidt-Nielsen være Danmarks præsident, mens skuespiller Claes Bang skulle lægge stemme til en morsom prins Henrik. 

Også den tidligere DR-journalist Georg Metz var på rollelisten, men netop både hans og Johanne Schmidt-Nielsens indblanden i dramaet skulle have været for meget for DR's ledelse, der derfor droppede kalenderen kort før december. 

Julekalenderen var simpelthen for venstreorienteret før et medieforlig, skulle begrundelsen have været ifølge instruktør Lotte Svendsen. 

Offentligheden skal have svar

DR har imidlertid stædigt afvist den påstand og i stedet henvist til, at kvaliteten ikke var god nok, men dét får danskerne nu selv lov til at bedømme, om de synes. 

Det er nemlig lykkedes teatrene Mungo Park og Aveny-T i samarbejde at samle holdet bag den omdiskutterede julekalender. 

Planen er at fremvise radiodramaet foran publikum den 20. december på Aveny Teatret, og forestillingen vil kun blive vist en enkelt gang. 

- Vi synes, det er vigtigt, at offentligheden får svar på, hvad der er op og ned. Julekalenderen må ikke dø, fordi en direktør siger, at den ikke har kvalitet. Ikke når der findes mails, der siger, den er for venstreorienteret, forklarer direktør Jon Stephensen til TV 2 Lorry.

- Det bliver fremført med et glimt i øjet. Lad os bare kalde det en happening. Nu laver vi den julekalender, som ingen måtte se, siger han. 

Kunst kan ikke måles på kvalitet eller bedømmes politisk

Selv kalder han det for yderst problematisk, at man på DR begynder at kigge på, hvorvidt produktionerne er højre- eller venstreorienterede. Teaterdirektøren er nemlig ikke i tvivl om, at det er sådan det hænger sammen. 

- Kultur er ikke højre- eller venstreorienteret. Kultur er meninger, og meninger der skal brydes. Er Mads og Monopolet højreorienteret, fordi Asger Aamund deltager? Det mener jeg ikke, siger Jon Stephensen til TV 2 Lorry. 

Han har selv læst manuskriptet, og man kan ikke tale om, at stykket har ringe kvalitet, påpeger han:

- Det er satire på højt niveau. Men det er ikke Shakespear. Men derfor kan man jo heller ikke måle på et kvalitetsbarometer. Hvis alt skulle det, så ville DR få et problem. Meget af den kunst, der har udviklet os mest, har jo ikke været den bedste første gang. Hvis vi kun må bringe, hvad vi finder sublimt her og nu, så får vi et problem på den lange bane.

Det oprindelige radiohold medvirker

Fra det oprindelige radio-julekalenderhold medvirker skuespillerne Claes Bang, Mette Horn, Andrea Jebro, Stine Schrøder Jensen, Jesper Groth og Dan Zahle, desuden medvirker fra Mungo Park, Anders Budde Christensen og Jonas Munch-Hansen.

Endelig medvirker Georg Metz og Johanne Schmidt Nielsen, som ellers blev klippet ud af radiojulekalenderen.

- Alle er helt vilde med at medvirke, siger direktøren. 

- Nu leger vi og laver en god aften, hvor folk forhåbentligt har det sjovt i salen. Måske kan vi være med til at føre debatten videre, siger han. 

Billetter koster fra 150 kroner og kan købes på Teaterbilletter.dk.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Copenhell 2018

playPopulær festival kommer med dyster udmelding

"Det er både sundt og nærende for vores fælles forståelse af hinanden og vores kultur at få indblik i de andres sprog," siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Forskningsprojekt søger dialekter: "Nordsjællandsk er en af de mest diverse ting indenfor sprog"

Tegning af Moen bynavne

Har du også undret dig? Her er forklaringen på sære bynavne i Lorryland

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere