Syge børn traumatiseret på skadestuer – nu skal det være slut

I mange år har hurtighed været vigtigere end tryghed og smertestillende, når børn kommer på skadestuen. Det har en række hospitaler nu lavet om på.

Isak på ni år er en af de børn, som får lov at nyde godt af den nye tilgang med mere smertebehandling og mere tryghed på skadestuen. Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Når et barn er kommet til skade og ikke vil undersøges, sys eller scannes, har det været forældrene opgave at holde barnet fast imens.

Men at blive fastholdt kan traumatisere børn, og derfor er en række hospitaler i Region Hovedstaden gået væk fra den metode.

Læs også Sengebordtennis og drop-pistol: Sygeplejersker opfinder 55 lege til syge børn

- Vi vil gerne væk fra den her fastholdelseskultur, fordi det traumatiserer børnene, så det er meget vigtigt, at vi går til dem på en anden måde, end vi er vant til, siger afdelingssygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals Akutmodtagelse, Rikke Brokøb Pedersen til TV 2 Lorry.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er man gået helt ind i kampen for at stoppe gråd og dårlige oplevelser hos børn på Akutklinikken.

Det skaber jubel, og det skaber også jubel hos forældrene. De slapper af, og barnet slapper af, og så er der arbejdsro, så det er jo målet med det hele.

Rikke Brokøb Pedersen, afdelingssygeplejerske

Behandlerne har haft en temadag, hvor de blev undervist i pædagogik. For det handler nemlig ikke kun om at lindre børnenes fysiske smerter. Det handler lige så meget om at skabe tryghed.

Behandlerne forsøger at bruge smertefrie bedøvelsesmetoder. Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Samtale, tøjdyr og smertelindring

På temadagen lærte pædagogerne, hvordan man taler med et barn i smerte, hvad man skal sige og ikke skal sige, og hvordan man kan inddrage barnet i behandlingen.

Læs også Kirstine fik en lys idé - vil stoppe spild på sygehusene

På Frederiksberg Hospitals Akutklinik har man desuden fået en masse legetøj, som er gode til at distrahere med.

- Bamserne er et kæmpe hit, fordi børnene tager det til sig. Og vi behandlere kan også bruge bamserne til at vise barnet, hvordan noget skal foregå. Vi kan for eksempel give bamsen lattergasmasken på, inden vi giver barnet den på, fortæller Rikke Brokøb Pedersen og fortsætter:

Afdelingssygeplejerske Rikke Brokøb Pedersen viser legetøj frem. Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

- Så har vi også en sæbeboblemaskine, og når den først kommer i gang, så har vi jo en fest. Det skaber jubel, og det skaber også jubel hos forældrene. De slapper af, og barnet slapper af, og så er der arbejdsro, så det er jo målet med det hele.

Behandlerne har også større fokus på at undgå smerte i behandlingen. For eksempel bruges der tryllecreme frem for at give en sprøjte med lokalbedøvelse. Hvis barnet fortsat oplever smerte, kan behandlerne også gøre brug af lattergas, hvis situationen tillader det.

Sådan blev Isak på ni år behandlet

Isak kommer ind på Frederiksberg Hospitals Akutklinik. Han er faldet i skolegården og har slået hul på fingrene. Sygeplejersken starter med at give Isak tryllecreme på fingrene og så skal han vente til cremen har bedøvet fingrene. Efter en halv time renser sygeplejersken såret og gør klar til at sætte tre sting på den ene finger. Imens taler sygeplejersken med Isak om fritidsaktiviteter, men også om behandlingen.

 

Sygeplejersken prøver at sætte det første sting, men Isak bliver ked af det, så nålen bliver fjernet med det samme, og Isak bliver trøstet. Sygeplejersken henter lattergassen, og Isak får lov at prøve masken inden de går i gang. Isak trækker vejret i lattergasmasken i fem minutter, og imens taler sygeplejersken om flyvende tæpper og computerspil med Isak. Da lattergassen virker, bliver fingeren syet uden problemer.

Isak køres til røntgen, inden han får lov at tage hjem.

Se mere

En behandling skal overstås

Inden man på Akutklinikken gik over til de nye og blidere metoder, handlede det om, at behandlingen skulle overstås så hurtigt som muligt.

- Det er en procedure eller en behandling, der skal overstås. Og det er også meget den tanke forældrene selv kommer ind med, fordi de selv har været igennem det. Det er en behandling, der skal overstås, og vi holder fast, siger Rikke Brokøb Pedersen.

Der er nogle undersøgelser fra USA, som viser, at dem som har været fastholdt hos lægen, de har en eller anden form for angst for at gå til lægen efterfølgende, også når de bliver voksne.

Susanne Mallet, overlæge

Men den tilgang kan være meget ubehagelig for barnet.

- Når børn kom ind på Akutklinikken og var kommet til skade, så var de jo selvfølgelig bange og kede af det. Og det hjalp jo så ikke på det hele, at der så kom nogle mennesker i hvide kitler og kastede sig over dem og holdt dem fast. Så bliv de faktisk bare mere bange og mere kede af det, siger overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals Akutmodtagelse, Susanne Mallet, til TV 2 Lorry.

Fastholdelse kan give angst

Smertebehandling og tryghed er ikke kun godt i øjeblikket. Faktisk er det vigtigt for barnets fremtid.

- Der er nogle undersøgelser fra USA, som viser, at dem som har været fastholdt hos lægen, de har en eller anden form for angst for at gå til lægen efterfølgende, også når de bliver voksne, siger Susanne Mallet.

Overlæge Susanne Mallet oplever at behandlerne kan nå ind til langt de fleste børn, hvis de mødes i øjenhøjde. Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Der findes ingen tal på, hvor mange danskere som lider af lægeskræk, men tal fra Sundhedsstyrelsen og Angstforeningen viser, at omkring seks til ti procent af befolkningen har det, man kalder en enkeltfobi.

Læs også 300 millioner ekstra til hospitalerne: Region vedtager budget

Den betegnelse dækker blandt andet over frygten for mørke og højder, men den dækker også over frygten for læger, hvide kitler, sygehuse eller nåle. 

Enkeltfobier kan i halvdelen af tilfældene konstateres ved syv-års alderen. Og fobier opstår typisk på grund af dårlige oplevelser. Og den dårlige oplevelse kan for eksempel være, hvis barnet holdes fast i en ubehagelig og smertefuld situation.

Jeg har fået en meget bedre hverdag, hvor der er mindre gråd og mere ro til at give en god behandling.

Rikke Brokøb Pedersen, afdelingssygeplejerske

Derfor håber Susanne Mallet, at deres arbejde kan gøre, at færre har de her enkeltfobier i fremtiden.

- Det at man kan skabe en tryghed omkring den her situation, det gør måske også, at hvis man kommer til skade flere gange, og det kan jo desværre ske, at så næste gange har man ikke sådan helt den samme angst overfor, at man skal herind, siger Susanne Mallet.

Læs også Ingen vidste, hvad hun fejlede - så opdagede lægen den usandsynlige sammenhæng

Selvom det endnu er for tidligt at sige om ændringen har en positiv virkning på udvikling af lægeskræk, så er behandlerne glade for den nye tilgang.

- Jeg har fået en meget bedre hverdag, hvor der er mindre gråd og mere ro til at give en god behandling, siger Rikke Brokøb Pedersen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik