Stor brand: Beboere blev bedt om at blive inden døre

Der er her til aften udbrudt en større brand i en forladt bygning midt i København.

Politi og brandvæsen er her til aften rykket ud til en større brand i en forladt bygning på Falkoner Allé på Frederiksberg.

Hovedstadens Beredskab oplyser på Twitter, at branden er slukket. 

Forinden havde både politi og beredskab bedt beboerne i Falkoner Allé 108 til og med 124 om at blive inden døre og lukke vinduerne, fordi der var en del røg.

Den advarsel har de nu ophævet.

- Der er nu kun meget lidt røg i området, så advarslen fra før ophæves. Det vil naturligis stadig lugte lidt, men det er aftagende, skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Københavns skriver på Twitter, at politi og brandvæsen afslutter indsatsen på stedet.

Tidligere skrev politiet, at trafikken i en periode ville blive påvirket som følge af slukningsarbejdet. Det er uvist, om trafikken stadig er påvirket i skrivende stund,

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik