Skandaleramt renovering: Beboere raser efter nyt udspil til genhusning

Der er nu kommet en plan for, hvordan de hårdt prøvede beboere i Søndermarken på Frederiksberg skal genhuses, imens ejendommene bliver færdigrenoveret.

Sagen om den skandaleramte renovering af Søndermarken på Frederiksberg får nu tilføjet et nyt kapitel. 

En ny genhusningsplan for de hårdt prøvede beboere i Søndermarken kommer således nu til at betyde en huslejestigning.

Det vækker stor utilfredshed, forklarer beboer i Søndermarken Kate Sebastian Bøggild.

Vi har allerede fået huslejestigninger omkring renoveringen, men de nye huslejestigninger, som skulle komme oveni, er på grund af genhusningen, som vi så selv skal betale. Det er vi ikke enige i, da de har fundet farlige stoffer. Så vi mener, at det er for vores sikkerhed herude, at vi skal have genhusning uden beregning, forklarer beboer i Søndermarken Kate Sebastian Bøggild.

Koster flere tusinde

TV2 Lorry har denne sommer kunne fortælle, at beboerne i Søndermarken i forbindelse med renovering af deres boliger har levet under forhold med larm, asbeststøv og byggerod, som læger har beskrevet som "uacceptable til beboelse" - og problemerne stopper altså ikke her.

KAB, der står bag renoveringen, har tilbud beboerne at flytte et andet sted hen - men det betyder højere husleje. 

Huslejestigningen vil ifølge forslaget fra KAB komme til at være 75,40 kroner per kvadratmeter om året, hvilket i Kate Sebastian Bøggilds tilfælde vil være en huslejestigningen på omkring 5.956 kroner om året.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Vi mener, at det er for vores sikkerhed herude, at vi skal have genhusning uden beregning, siger beboer i Søndermarken Kate Sebastian Bøggild.
- Vi mener, at det er for vores sikkerhed herude, at vi skal have genhusning uden beregning, siger beboer i Søndermarken Kate Sebastian Bøggild.
Foto: TV 2 Kosmopol

Ikke tvunget til at sige ja

Byggedirektør i KAB, Ralf Andersson, forklarer, at det desværre ikke er muligt at genhuse beboerne uden en huslejestigning, da der er såkaldt balance-leje for almene boliger.

Det betyder, at det er op til beboerne i den enkelte boligafdeling at betale udgifterne. KAB har dog spurgt Landsbyggefonden, om renoveringssagens støtteramme kan øges, men det er der desværre ikke mulighed for.

Beboerne i Søndermarken er dog ikke tvunget til at acceptere genhusningen.

- Det vil være beboernes beslutning. Hvis beboerne ikke ønsker genhusning, arbejdes der videre på en plan for gennemførelse af arbejdet uden genhusning, som Frederiksberg Kommune kan godkende. Vi fremlægger et forslag om genhusning, fordi både mange beboere og Frederiksberg Kommune har ønsket, at muligheden belyses, forklarer byggedirektøren.

Beboerne i Søndermarken kommer dog ikke til at give op uden kamp.

- Vi kommer til at kæmpe for, at genhusningen sker uden ekstra omkostninger for beboerne, forklarer Kate Sebastian Bøggild.

Forslaget om midlertidig genhusning skal drøftes på et ekstraordinært afdelingsmøde den 10. august.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik