Se videoen: Bambussen er pakket, og pandaerne er klar til afrejse

Når de to kinesiske pandaer flyver mod Danmark, medbringer de en gangske stor madpakke.

Nogle æder, mens andre knokler. 

I 'Riget i Midten' er man nemlig ved at være klar til afgang, og inden længe flyver Danmarks to kommende pandaer fra Chengdu over Beijing til København, hvor de lander torsdag klokken 18.15.

I Kina har man pakket intet mindre end 500 kilo bambus i papkasser, hvilket svarer til op mod 14 dages foder til de to dyr, Xing Er og Mao Sun. 

Bambussen bliver fragtet med dyrene hjem, således at man er sikker på, at de to bjørne har noget at gumle i. 

Pandaerne er nemlig ganske sultne, og man regner med, at de spiser mellem 30 og 40 kilo bambus alene på flyveturen, forklarer dyrlæge Mads Bertelsen til Ritzau.

Derudover er der tale om nogle meget kræsne dyr, der ikke spiser hvad som helst.

- Det er hele holdet (af kinesiske panda-plejere, red.), der er udkommanderet til at lave en madpakke til pandaerne, som skal holde de første fem til ti dage, så de langsomt kan køre over til det bambus, som vi har hjemme, siger han. 

 

Kræsne dyr kan smage forskel på bambus-skud

Fordi man vil være sikker på, at foderet rækker, har København Zoo allieret sig med Bambusplanteskolen i Vordingborg.

Her har man gennem de seneste fem år forpagtet omkring tre hektar jord. 

- I starten fik vi jo at vide, at pandaer er kræsne. Og de kan gå fra foderet fra den ene dag til den anden dag. Det betyder ikke, at de ikke spiser bambus længere. Men de kan rykke fra sort til sort, har foderansvarlig Anita Haupt Larsen før forklaret TV 2 Lorry.

- Jeg vil sige, at lige i starten, når man får det at vide, tænker man, når man arbejder med andre dyr, at de nok skal spise foderet, hvis man bare bliver ved med at tilbyde dem det. Men det har jeg så hørt og lært efterfølgende - især i Kina men også i de andre europæiske haver - at det gør de bare ikke. De spiser det ikke. Og så er det simpelthen om at skynde sig at finde noget andet.

SYV TING DU SKAL VIDE OM PANDAER

 

  • Særpræget pote med seks "fingre"
  • ”Tommelfingeren” benyttes til at gribe bambusstænglen
  • 99 pct. af dens kost består af bambus
  • Spiser dagligt 30 kg. bambus
  • Går ikke i dvale som andre bjørne
  • Bliver op til 30 år i fangenskab; i naturen op til 20 år
  • Pandaen er fjernt beslægtet med den røde panda

Kilde: TV2.dk

Meget lidt sex

Selvom de to pandabjørne lander i Københavns Lufthavn torsdag, så kan gæster i København Zoo først opleve pandaerne i sine nye fornemme, danske omgivelser den 11. april.

Den 10. april er der gallaåbning på Frederiksberg med deltagelse af Dronning Magrethe og andre æresgæster. 

Det nye pandaanlæg er tegnet af Bjarke Ingels Group og forestiller - hvis man ser det fra oven - det kendte Yin -og Yang-tegn.

De to pandaer er adskilt det meste af tiden, da de lever alene og isoleret i naturen. Kun få dage om året har hunnen ægløsning, hvorfor man vil kunne opleve dem sammen, da man håber på unger i fremtiden. 

Du kan få et smugkig i panda-anlægget i Søndagsmagasinet herunder:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik