Se kortet: Nogle Frederiksberg-borgere kan igen drikke vandet

Kogeanbefalingen ophæves for et område på Frederiksberg - resten af kommunens beboere skal fortsat koge vandet.

Beboerne i et større område af Frederiksberg behøver ikke længere at koge deres vand. Dog lyder anbefalingen, at man lader vandet løbe i fem minutter, før man drikker det.

Ophævelsen af kogeanbefalingen skyldes, at gentagende vandanalyser entydigt viser, at der ikke er jordbakterier i vandet.

Det oplyser Frederiksberg Forsyning på sin hjemmeside sent onsdag aften.

Samtidig er forsyningsselskabet sikre på, at den forurening, der fortsat findes i lave koncentrationer i vandledningsnettet, ikke strømmer videre til det pågældende område.

Ophævelsen af kogeanbefalingen gælder for cirka 18.000 borgere på Frederiksberg og sker efter samråd med myndigheder og en godkendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I alt 870 vandmålere er omfattet af ophævelsen - fordelt på 8.700 husstande, der ligger vest for Dalgas Boulevard, sydvest for Femte Juni Plads og vest for højbanen mellem Roskildevej og Betty Nansens Alle.

- Der er ikke længere risiko for jordbakterier i vandet i dette område. Det er et skridt på vej mod normale tilstande for drikkevandet på Frederiksberg. Vi forventer at kunne ophæve kongeanbefalingen flere steder i morgen, skriver Frederiksberg Forsyning i en mail til TV 2  Lorry. 

Kort over Frederiksberg. Det røde område gælder kogeanbefalingen forsat.
Kort over Frederiksberg. Det røde område gælder kogeanbefalingen forsat.
Foto: Frederiksberg Forsyning

Arbejdet med at ophæve kogeanbefalingen på resten af Frederiksberg pågår fortsat, men Frederiksberg Forsyning forventer at kunne melde mere ud om dette i løbet af torsdag.

- Vi har fundet og stoppet en forureningskilde i området ved Amicisvej, hvor vi er i gang med at skylle ledningerne. Løbende vandtest vil vise os, hvornår vandet er fri for jordbakterier. En anden kilde befinder sig i området omkring krydset ved Nyelandsvej og Ndr. Fasanvej. Vi arbejder intensivt på at finde den, skriver Forsyningsselskabet og fortsætter: 

- I områderne tættere på forureningskilderne kommer vi til at være noget længere, inden kogeanbefalingen kan ophæves. Det skyldes blandt andet, at det tager 72 timer at få det fulde resultat af en test. Og som minimum skal der tages to test med et interval på 12 timer, der viser, at vandledningerne i områderne er helt fri for jordbakterier

Lørdag i sidste weekend advarede Frederiksberg Forsyning om, at vandet på Frederiksberg var forurenet. Det skete, efter at man havde fundet et højt indhold af jordbakterier i vandet.

Tidligere onsdag oplyste Frederiksberg Forsyning, at man har fundet og stoppet den ene af to forureningskilder, der er årsagen til vandforureningen på Frederiksberg.


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

AMDR_Dampvarme_FP

Slut med skoldhed damp i københavnske varmerør

gasflasker

Livsfarligt affald: Skraldemand nær ramt af gaseksplosion

Teknik-og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, synes det er en god ide, at begrænse antallet udeserveringer.

Borgmester ser bilfrie søndage som vejen til en bedre hovedstad

furesoe.jpg

Mere natur og stillezoner i byrummet? Kommune beder borgerne om hjælp

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere