Se efterbillederne: Grim bygning har vundet årets renovering

Renoveringen af Ørsteds Haver - der er blevet kaldt Frederiksbergs grimmeste bygning - vandt torsdag aften Renoverprisen 2021.

Det kan lyde som et velkendt H.C. Andersen eventyr, men det er altså ganske sandt.

Ørsteds Haver, der før blev kaldt Frederiksbergs grimmeste bygning, kan nu kalde sig Danmarks bedste renovering.

Torsdag aften blev Renoverprisen nemlig uddelt, og her var det altså bygningen på Frederiksberg, der løb med sejren og de medfølgende 100.000 kroner.

En sikker vinder

Renoveringen, som du kan se billeder af nederst i artiklen eller i tv-indslaget øverst i artiklen, indebærer blandt andet, at facaden og altangangen er blevet gentænkt i en klimaskærm, der ikke kun giver adgang til lejlighederne, men også har skabt vertikale haver.

En renovering, som Thomas Conradsen, der er formand for ejerforeningen Ørsted Haver, er stolt af.

- Vi kaldte den selv byens grimmeste bygning, og vi havde også på fornemmelsen, at det var det, alle andre sagde om den, siger han og fortsætter:

- Tanken med renoveringen var, at vi ville gå fra den grimmeste til den grønneste. Men jeg synes også, vi har nærmet os at være den smukkeste bygning, som jeg håber, folk vil blive inspireret af.

Fakta om Renoverprisen

  • Renoverprisen uddeles af Realdania og GI. 
  • Selvom renovering fylder mere end halvdelen af den samlede produktion i byggebranchen, er det primært nybyggeri, der bliver belønnet med priser. Det er Renoverprisen med til at lave om på. 
  • Det særlige ved prisen er derudover, at den hylder et helt hold frem for en enkelt bidragsyder. 
  • Renoverprisen er en pris til alle, der har været involveret i det vindende projekt – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.

Og spørger man formanden for Renoverprisens nomineringsudvalg, Karen Mosbech, så er valget af Ørsteds Haver sikker.

- Sjældent har vi set så stærke projekter, der alle kunne have vundet prisen. Men Ørsteds Haver er helt sikkert en fortjent vinder, siger hun og fortsætter:

- Projektet er et rigtig spændende eksempel på, hvordan man ved at renovere en facade faktisk kan ændre en hel bygnings værdi. 

Herunder kan du se, hvordan bygningen så ud før og efter renoveringen.

Sådan så facaden af Ørsteds Haver ud før renoveringen.
Sådan så facaden af Ørsteds Haver ud før renoveringen.
Sådan ser facaden af Ørsteds Haver ud nu.
Sådan ser facaden af Ørsteds Haver ud nu.
Foto: Thomas Rockall Muus
Altangangen på Ørsteds Haver.
Altangangen på Ørsteds Haver.
Foto: Thomas Rockall Muus

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik