Retten på Frederiksberg får trussel - men evakueres ikke

Retsbygningerne i Holbæk, Odense, Hjørring og Aalborg og på Frederiksberg har torsdag modtaget en trussel.

Fem domhuse rundt om i landet har torsdag modtaget en trussel.

Det oplyser Københavns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.

Det drejer sig om retsbygningerne i Holbæk, Odense, Hjørring og Aalborg og på Frederiksberg.

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, fortæller, at formiddagens retsmøder ved Retten i Holbæk foreløbigt er aflyst, fordi det har været nødvendigt at evakuere retsbygningen.

- Jeg kan bekræfte, at retten har modtaget en trussel, og at vi er dernede. Men vi ved ikke rigtig, hvad det drejer sig om endnu, siger han.

Fyns Politi efterforsker sagen

Det vides omkring klokken 10 ikke, hvilken form for trussel der er tale om.

Hos Københavns Politi fortæller vagtchef Michael Andersen, at Retten på Frederiksberg naturligvis er bekendt med truslen.

- Retten på Frederiksberg ved det, men vurderingen af truslen betyder, at retten ikke evakueres, siger han.

Han oplyser desuden, at efterforskningen er forankret hos Fyns Politi. Her bekræfter man, at der er blevet indgivet den samme trussel mod flere steder. 

Mere vil han ikke sige, men henviser i stedet til politiets kommunikationsafdeling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik