Populært loppetorv flytter

Når loppetorvet på Frederiksberg efter planen genåbner i august, så bliver det med en ny placering.

Hver weekend fra april til oktober forvandler parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus sig til et sandt mekka for marskandisere og folk på udkig efter røverkøb og andre loppefund.

Men ikke meget længere. Det populære loppemarked flytter nemlig fra bag rådhus til foran rådhuset.

Det har Kommunalbestyrelsen vedtaget på et møde 17. maj.

Grundet corona forventes det, at det først bliver muligt at åbne op for det populære loppetorv fra august af, og når det sker, så bliver det altså med en ny placering.

quote Ved Frederiksberg Rådhus og Allégade vil det være muligt at etablere 101 stadepladser i forhold til de 86 loppestader, der er bag rådhuset i dag.

Referat af Kommunalbestyrelsesmøde 17. maj 2021.

Heldigvis for dem, der har en bod der, skal de ikke slæbe deres varer meget længere væk, for på seneste kommunalbestyrelsesmøde er det blevet besluttet, at der frem til 2023 afholdes loppetorv på rådhuspladsen foran Frederiksberg Rådhus samt Georg Carstensens Plads og parkeringspladserne ved Allégade.

Det skyldes, at der i løbet af 2021 og 2022 skal etableres parkeringskælder på pladsen bag rådhuset. Flytningen af loppetorvet øger samtidig antallet af stadepladser.

- Ved Frederiksberg Rådhus og Allégade vil det være muligt at etablere 101 stadepladser i forhold til de 86 loppestader, der er bag rådhuset i dag, står der i referatet fra mødet i Kommunalbestyrelsen 17. maj 2021.

Vil skabe liv på rådhuspladsen

Forvaltningen har undersøgt forskellige placeringer for loppetorvet, indtil etableringen af parkeringskælderen bag rådhuset er færdiggjort, og den nyetablerede plads bag rådhuset igen kan benyttes til loppetorv.

Valget faldt på Rådhuspladsen samt området omkring Georg Carstensens Plads, fordi det er i umiddelbar nærhed af det oprindelige loppetorv, og fordi forventningen er, at det vil skabe liv omkring rådhuspladsen i weekenderne.

I sagsfremstillingen, som By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har fået udarbejdet, bliver de gjort opmærksomme på, at placeringen kan være til stor gene for en række beboere i området.

- Ulempen ved et loppetorv dette sted (langs Allégade, red.) er, at en stor del af parkeringspladserne langs lokalvejen på Allégade ikke kan benyttes lørdage i loppesæsonen til gene for beboerne, samt at der kan være arrangementer på rådhuspladsen, der gør at enkelte loppedage må aflyses.

By- og Miljøudvalget dog, at forvaltningen vil udarbejde et nærmere forslag til, hvordan skråparkeringen langs Allégade så vidt muligt kan opretholdes

Loppetorvet varer frem til udgangen af oktober, og hvis corona tillader det, vil der være 11 loppedage i år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik