Politiet efterforsker mulig voldtægt på Frederiksberg

En kvinde har natten til tirsdag anmeldt en voldtægt på Frederiksberg. Politiet har sendt hundepatrulje og teknikere til stedet.

En kvinde anmeldte natten til tirsdag klokken cirka 03.30 en voldtægt til Københavns Politi. 

Hun skulle eftersigende være forsøgt voldtaget i området nær Roskildevej og Pelargonievej ikke langt fra Københavns Zoo, og tirsdag formiddag er både teknikere og hundepatruljer på stedet for at undersøge sagen. 

- Det er normal procedure, at vi sender dem. Hundene leder efter spor, fortæller efterforskningsleder Gunnar Nørager til TV 2 Lorry. 

Han vil ikke på nuværende tidspunkt fortælle nærmere om kvindens alder eller tilstand, da undersøgelserne endnu er igang. Heller ikke beskrivelsen af gerningsmanden vil han videregive. 

- Jeg kan bekræfte, at vi er på stedet. Så længe vi ikke har styr på, hvad vi har med at gøre, vil vi ikke melde noget ud, siger han til TV 2 Lorry. 

Ifølge Ekstra Bladet har politiet interesseret sig særligt for en lille græsplæne bag et skraldeskur for enden af Pelargonievej ved siden af nummer 1.

Stedet skulle være udpeget som et muligt gerningssted, men tidligere har politiet oplyst, at voldtægten skulle være sket i en nærliggende lejlighed, hvor opgangen blev afspærret. 

 
 
Foto: Googel Maps

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik