Politi på Frederiksberg: Boligblok blev omringet

Københavns Politi er torsdag aften igang med en aktion på Frederiksberg. Ifølge et øjenvidne blev en boligblok omringet.

En større politiaktion var torsdag aften i gang på Frederiksberg.

quote De er her med kæmpestore automatvåben og har omringet en blok

Øjenvidne til TV 2 Lorry

Her beretter et øjenvidne til TV 2 Lorry, at noget der ligner en indsatsstyrke er rykket ind i en lejlighedsopgang.

- Der er virkelig mange betjente udenfor. De er her med kæmpestore automatvåben og har omringet en blok, siger øjenvidnet til TV 2 Lorry. 

Hos Københavns Politi holder man kortene tæt til kroppen. 

- Jeg har ingen kommentarer til det, siger central vagtleder ved Københavns Politi, Lars Westerweel, til TV 2 Lorry.

Så du vil heller ikke udtale dig om, hvorvidt det har med skyderiet og det netop afholdte pressemøde at gøre?

- Nej, det har jeg ingen kommentarer til, siger han.

Øjenvidnet fortæller til TV 2 Lorry, at der er mindst otte patruljevogne og civile politibiler på stedet, der ligger ved Philip Schous Vej på Frederiksberg. Der var også politihunde.

Politiet er massivt tilstede på Philip Schous vej på Frederiksberg torsdag aften
Politiet er massivt tilstede på Philip Schous vej på Frederiksberg torsdag aften
Foto: Privatfoto

Mange politiaktioner torsdag

Torsdag har Københavns Politi været rykket ud til adskillige sager.

Kloken 15.31 blev der skudt i Mjølnerparken. Her blev en 22-årig mand dræbt, mens en 19-årig blev såret.

Politiet oplyser, at skyderiet var forbindet til den aktuelle bandekonflikt. 

Siden blev en 28-årig mand anholdt med stort politiopbud på Frederiksberg tidligt torsdag aften.

Ved aftenens pressebriefing bekræftede politiinspektør Torben Svarrer, at aktionen var forbundet med bandeskyderiet tidligere.

Sent torsdag aften rykkede politiet endnu engang ud. Denne gang til den hemmelighedsfulde aktion på Frederiksberg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik