Plejehjemsbeboere fra Frederiksberg stak af sammen

To beboere fra et plejehjem på Frederiksberg tog igår aftes flugten fra plejehjemmets tryghed til de Københavnske gader og stræder.

En 93-årig mand og en 81-årig kvinde forlod igår et plejehjem på Kong Georgsvej på Frederiksberg.

De to ældre var sidst set klokken 19.00, og klokken 20.30 fik Københavns Politi en anmeldelse fra plejepersonalet om, at de ikke ved, hvor de to ældre er.

- Plejehjemmet kontakter politiet og siger, at de mangler en ældre dame og en ældre herre. Der var tale om to ældre, demente mennesker, som var gået sin vej, siger vatchef hos Københavns Politi, Henrik Brix til TV 2 Lorry.

De to blev fundet kort efter midnat på Gammel Kongevej, men hvor de har været i mellemtiden, er der ingen, der ved. Og der er heller ingen forlydender om, hvad de plejehjemsbeboerne skulle.

- Selvom man er dement, kan man vel godt gå en god aftentur, siger vagtchefen og fortsætter:

- Det gode er, at vi fandt dem i god behold - og en oplevelse rigere, siger vagtchefen Henrik Brix.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik