Sagen om den tidligere ergoterapeut i Frederiksberg Kommune, Bitten Vivi Jensen, er torsdag blevet afgjort i højesteret.
I byretten og landretten er hun dømt for at have brudt sin tavshedspligt ved at videregive 89 borgeres personfølsomme oplysninger til en journalist.
Højesteret fastholder den dom, som by- og landsretten kom frem til: 10 dagsbøder på 500 kroner. Det fremgår af en pressemeddelelse fra højesteret.
Bitten Vivi Jensen lider dermed nederlag i højesteret.
Jeg er stolt af det, jeg har lavet, og jeg ville gøre det om den dag, det skulle være.
TV 2 Lorry var til stede, da hun fik nyheden af sin advokat over telefon.
- Det var forventet, og selvfølgelig er jeg ked af det på de borgeres vegne, som jeg prøver at hjælpe. Nu kan deres lidelser fortsat blive fejet ind under gulvtæppet, siger hun til TV 2 Lorry.
- Det er en sorgens dag for de sårbare og udstødte, og det er en sorgens dag for de offentligt ansatte. Dommen viser, at de offentligt ansatte ikke kan sige noget som helst, for så får de kærligheden at føle og bliver fyret, siger hun.
Højesteret mener, at det er en kriminel handling, du har begået. Hvad tænker du om det?
- Jamen, en whistleblower begår jo en kriminel handling. Jeg mener, at kommunen er endnu mere kriminel. Jeg mener, at kommunen bør stå på anklagebænken, siger hun til TV 2 Lorry.
Men selvom hun igen har lidt nederlag i retten, har det været kampen værd:
- Jeg er stolt af det, jeg har lavet, og jeg ville gøre det om den dag, det skulle være, siger hun.
Principiel betydning
Sagen har stor principiel betydning og kan være med til at vise, hvor grænserne for offentligt ansattes tavshedspligt går. Derfor har Bitten Vivi Jensen fået mulighed for at få sagen prøvet i Højesteret.
Specialanklager Anne Risager ved Rigsadvokaten, der førte sagen i Højesteret, er ikke overrasket over dommen:
- Dommen kommer ikke bag på mig, fordi der gælder meget strenge regler om, hvornår man må videregive fortrolige oplysninger om enkeltpersoners helt private forhold, og det gælder også, selvom der er tale om, at formålet er at gøre opmærksom på kritisable forhold, siger hun til TV 2 Lorry.
Med højesterets afgørelse bliver det slået fast, at ingen må tage borgernes personlige oplysninger med hjem og bruge dem til et fremme en given sag – uanset formål og motiv.
- Hun havde stadig mulighed for at kritisere forvaltningen. Hun skulle bare ikke gøre det på bekostning af de enkelte borgeres personlige oplysninger. Det, tror jeg, er meget vigtigt. Man kunne sagtens have fået budskabet ud uden at prisgive de 89 borgeres personlige oplysninger, siger Anne Risager.
Fra arbejdsmarkedschef i Frederiksberg Kommune, Johnny L. Madsen, lyder det i et skriftligt svar til TV 2 Lorry:
"Frederiksberg Kommune tager rettens afgørelse til efterretning. For kommunen handler det ikke om straf eller straffens størrelse, for os er det vigtigste i denne sag at sikre borgernes personlige oplysninger. Med højesterets afgørelse bliver det slået fast, at ingen må tage borgernes personlige oplysninger med hjem og bruge dem til et fremme en given sag – uanset formål og motiv", siger han.
Indrømmer brud på tavshedspligten
Bitten Vivi Jensen indrømmer at have brudt tavshedspligten, men forklarer, at hun havde pligt til at informere offentligheden.
Det skyldes, at hun mener, at kommunen har brudt loven i deres sagsbehandling i en række sager. Hun videregav oplysningerne for at forholdene kunne komme i offentlighedens søgelys.
Journalist, Ulrik Dahlin, skrev en række artikler om sagerne, der blev bragt i dagbladet Information. I artiklerne var alle borgerne anonymiseret.
- Jeg er ked af, at jeg kunne have stødt borgere ved at tage deres sager. Men jeg kan håbe, at de borgere, hvis sager jeg har taget og i fortroligt rum givet til en journalist, forstår mine bevæggrunde: At jeg ville forhindre, at andre blev behandlet så elendigt, som de blev behandlet, siger hun.
Hun mente, at borgere blev sendt igennem jobtræningsforløb, selvom det var helt indlysende, at de ikke kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Et af de mange eksempler var en borger, der havde fået stillet en dødelig kræftdiagnose, men alligevel skulle i jobtræning.
Ifølge Bitten Vivi Jensen var målet at holde borgerne på lavere ydelser, blandt andet ved at undgå at de fik tildelt førtidspension.
Sagen begyndte, efter hun blev fyret fra Frederiksberg Kommune i 2016. Før det havde hun gentagne gange klaget til sine chefer over, at hun mente, at kommunen traf beslutninger i strid med loven.
Talsperson for udsatte
Da hun blev fyret, tog hun en bunke sager med hjem og gav dem til en journalist. Hans artikler skabte debat om kommunen jobtræningsindsats.
Sagen førte til, at Bitten Vivi Jensen blev talsperson for udsatte borgere, der er kommet i klemme i systemet. Bevægelsen demonstrerede flere gange for at gøre opmærksom på det, de mente, var myndighedernes urimeligheder både i Københavns og Frederiksberg Kommune.
Sideløbende var Bitten Vivi Jensen partsrepræsentant for borgere, der havde brug for støtte i deres dialog med kommunen.
Bitten Vivi Jensen vil sammen med sin advokat undersøge, om sagen kan tages til Menneskerettighedsdomstolen.
_
