Metro lukket efter røveri

Personalet i en guldsmed er onsdag blevet udsat for en grim oplevelse midt i julehandlen.

Fra klokken 14 til 14.30 onsdag kunne julehandlende ikke stå af eller hoppe på Københavns Metro på Frederiksberg Station. 

Det oplyste metroselskabet på Twitter, hvor man nøgternt skrev, at det skyldtes "politiets arbejde". 

Ifølge BT.dk har der dog været tale om en decideret menneskejagt i området. 

To ukendte gerningsmænd har nemlig lidt før klokken 14 røvet en guldsmed ved Aksel Møllers Have. 

De skulle have truet personalet, mens de smadrede glasmontrene og tog flere varer. 

Der er cirka 650 meter fra forretningen til stationen på Frederiksberg:

- Vi vil gerne undgå, at gerninsmændene tager metroen, og derfor har vi bedt Metroen om ikke at standse indtil videre, sagde vagtchef Henrik Sveistrup tidligere til BT.dk. 

Ingen fysiske skader

Ifølge EB.dk er personalet ikke kommet fysisk til skade. Politiet erkender dog, at det utrolig hårdt psykisk at blive udsat for et røveri. 

Man er endnu ikke klar med et signalement eller nærmere detaljer vedrørende omstændigheder og våben. 

I november var tarvelige røvere i hovedstaden også ude efter smykker, da tre mænd begik væbnet røveri i Illums urafdeling. 

De tre mænd trængte kort før klokken 12 ind i stormagasinets afdeling og truede med, hvad politiet antager har været en gaspistol.

Området ved Aksel Møllers Have og Frederiksberg Station
Området ved Aksel Møllers Have og Frederiksberg Station
Foto: maps.google.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik