Lorry-læserne: Her er den flotteste station på Cityringen

Ekstra garniture gør Frederiksberg-stationen iøjnefaldende, mens den mere anonyme Skjolds Plads har svært ved at begejstre metropassagererne, mener ekspert.

TV 2 Lorrys læsere har kåret metrostationen ved Aksel Møllers Have på Frederiksberg som den flotteste af de 17 nye stationer. 

Samtidig er Skjolds Plads den station, som færrest finder attraktiv. 

Det står klart, efter at mere end 4200 læsere og seere mandag ved middagstid har givet deres mening til kende i denne afstemning.

Se hele resultatet af afstemningen her:

Flotteste station på Cityringen

1. Aksel Møllers Have - 18 procent (foto øverst i artiklen)

2. Enghave Plads - 14 procent

3. Københavns Hovedbanegård 9 procent

4. Vibenshus Runddel - 8 procent

4. Frederiksberg Allé - 8 procent

6. Frederiksberg - 7 procent

6. Rådhuspladsen - 7 procent

8. Kongens Nytorv - 4 procent

8. Marmorkirken - 4 procent

8. Nuuks Plads - 4 procent

8. Trianglen - 4 procent

12. Poul Henningsens Plads 3 procent

12. Nørrebro - 3 procent

14. Gammel Strand - 2 procent

14. Nørrebro Runddel - 2 procent

14. Østerport - 2 procent

14. Skjolds Plads - 2 procent

Ifølge Holger Dahl, arkitekturanmelder og forfatter, er der god grund til at lige netop stationerne ved Aksel Møllers Have og Enghave Plads løber med de fleste stemmer.

- Aksel Møllers Have er en af Frederiksberg-stationerne, der jo har lidt ekstra garniture i form af en lille regnoverdækning og rulletrapper til gadeplan. Den har også de her fine skråtplacerede teglsten nede i dybet. Det er detaljer, der trækker op og gør den lækker. På samme måde med Enghave Plads, der også har de her fine tegl, når du går ned ad rulletrappen. Så man kan sagtens forstå, at de ligger højt begge to, siger Holger Dahl til TV 2 Lorry.

Færre farver giver få stemmer

I den anden ende af skalaen indtager Skjolds Plads en skuffende bundplacering. Og det kan hænge sammen med stationens mindre opsigtsvækkende udseende, siger Holger Dahl.

- Skjolds Plads er en af de stationer, der ikke er så dekoreret. Den er mere almindelig og anonym end de andre. Folk reagerer stærkere på det, der har stærk farve og identitet, siger Holger Dahl.

Han forstår omvendt ikke, hvorfor Nørrebros Runddel scorer så få stemmer. 

- Den har jo ellers nogle fine gule tegl, der henviser til den fine mur ved Assistens Kirkegård. Jeg synes, det er en fin station, og selve pladsen er jo også rigtig flot. Så det kan jeg ikke helt forklare, siger Holger Dahl.

Han har givet topkarakter til de nye metrostationer i en anmeldelse for Berlingske og mener generelt, at stationernes udseende er sammenhængende og homogent. 

Nørrebros Runddel
Nørrebros Runddel
Foto: Ditte Valente © Metroselskabet

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik