Løjerligt syn på Frederiksberg: Gæs gik i march

Pludselig kom de marcherende på Frederiksberg. 14 gæs på rad og række - og der var orden i geledderne.

Lørdag kunne man se et løjerligt syn på Frederiksberg, hvor flere intetanende folk på gaden måtte stoppe op og se efter en ekstra gang.

Her gik nemlig to gardere og spillede med marchtromme og klokkespil midt på gaden. Men det var nu deres følgesvende, der tiltrak sig opmærksomheden, for mellem de to musikanter gik – eller nærmere vraltede - 14 gæs pænt på linje i en sand gåseparade.

Gæssene og artisterne kommer fra Holland og var inviteret op til DIG Festival, der er en gadeteaterfestival. Sammen har de turneret rundt i landet den seneste uge, men i går gik de deres sidste parade i Danmark, inden de igen vendte næbbene hjemad.

Ingen intensiv træning

I videoklippet, som er filmet af Inge Bang-Mortensen, som var blandt publikum, ser man, hvordan gæssene nærmest stolte marcherer afsted tæt ved Forum.

Og der var orden i geledderne, må man sige, men det skyldes ikke intensiv træning, som man eller kunne foranlediges til at tro. Det er nemlig naturligt for gæs at gå efter hinanden, forklarede de hollandske artister til publikum.

 
 
Foto: Inge Lise Green

Sød som en labrador

Og faktisk har dyrene mulighed for at stikke af, hvis de for eksempel bliver forskrækkede. For disse gæs, som er af arten toulousegæs, er nemlig ikke stækkede. De kan derfor godt flyve, men da de er ret tunge i det, kan de kun flyve omkring fem meter, blev det forklaret efter forestillingen.

 
 
Foto: Inge Lise Green

Desuden fortalte artisterne, der kalder sig Picar Productions, og som selv opdrætter gæssene, at det er meget venlige dyr, som kan sammenlignes med labrador-hunde.

Herunder kan du se videoklip med afslutningen af forestillingen.

Her ses afslutningen på forestillingen: Video af Inge Bang-Mortensen

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik