Lars har opfundet valuta: Nu betaler han tandlægeregning med egen kunst

Du kan nu betale med kunst i 38 forskellige lande. Valutaen 'artmoney' skal både give kunstnere en økonomisk håndsrækning og hjælpe dem frem i verden.

Et hus, en motorcykel, en ferie på tværs af USA, hotelbesøg og tandlægeregninger. 

Det er blot nogle af de ting, Lars Christian Kræmmer har betalt med sine kunstværker. 

Han har nemlig "opfundet" sin egen valuta, såkaldte artmoney. 

quote  Jeg forestiller mig en verden, hvor alle laver deres egne pengesedler og lever det liv, de har lyst til

Lars Kræmmer, opfinder af artmoney

Alle kunstværker kan accepteres som artmoney. De skal bare være originale og håndlavede.

Stiftede kunst-bank med kunstnerven

Det hele startede i 1997, da Lars Christian Kræmmer havde en drøm om at tegne sine egne penge og gøre sig fri fra økonomisk slaveri, som han kalder det.

Han slog sig sammen med kunstneren Flemming Vincent, og herfra tog det hurtigt fart.

De stiftede sammen 'Bank of International Artmoney'. 

Spol frem til 2019 og artmoney godkendes nu som betalingsform i 38 forskellige lande - herunder hos 71 butikker og steder i hovedstadsområdet. 

- I 1997 grinede folk meget af det her projekt, og kaldte det utopisk. Men i dag er det mere i tidsånden at lave artmoney. For det er både bæredygtigt, recycle og re-alt muligt, at man laver ting selv, og bruger færre ressourcer på at handle. Man tænker lokalt. Det er meget i tidsånden. 

Hvad er artmoney?

Københavnerhotel tager imod billeder

Én af de butikker som accepterer artmoney er Ibsens Hotel i København. 

Her har de valgt at hænge de forskellige kunstværker op som pynt i lobbyen og receptionen. 

Tanken var ellers oprindeligt, at de også ville sælge en del af billederne videre til gæster, men de er blevet glade for mange af de tegninger, som de har taget imod. 

Hotellet har besluttet, at man maksimalt tager imod 50 procent i betaling fra artmoney.

En overnatning til 400 kroner kan altså betales med én artmoney, som repræsenterer 200 kroners værdi og så 200 kroner i "normale" danske penge. 

- Vores ejer Kirsten Brøchner-Mortensen faldt for konceptet, fordi hun synes, det er sjovt, at kunstnere fra hele verden kunne få mulighed for at komme til København og os. Det er en hjælp til alle de kunstnere, der ikke har så god økomoni, forklarer Marie Louise Thyssen, der er marketingsansvarlig på Ibsens Hotel til TV 2 Lorry.

Og det var præcis, hvad Christian Kræmmer håbede på, at hans valutra kunne bidrage til.

- Jeg har egentlig gjort det for at hjælpe mig selv, men det giver bedre mening, hvis man er mange om det. Så hjælper man i virkeligheden hinanden. Jeg forestiller mig en verden hvor alle laver deres egne pengesedler og lever det liv, de har lyst til. Men der er lang vej, siger han.

Her ses nogle af de forskellige artmoney, Lars har samlet igennem årene. Artmoney er blevet samlerobjekter.
Her ses nogle af de forskellige artmoney, Lars har samlet igennem årene. Artmoney er blevet samlerobjekter.
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

quote Artmoney har sat mig fri til at leve et liv som kunstner. Jeg er en fri kunstner. 

Lars Kræmmer, opfinder af artmoney

Frederiksberg er "artmoney capital of the world"

Bor man i hovedstadsområdet - og mere specifikt Frederiksberg - er der rig mulighed for at opleve artmoney på tæt hold.

- Frederiksberg er "artmoney capital of the world". Derfor er der særlig god grund til at melde sig ind i konceptet, hvis man er Frederiksberg-borger, butik eller kunstner i området, siger Lars Christian Kræmmer. 

Hans eget galleri ligger på Frederiksberg, hvorfor den konservative viceborgmester Morten Jung i 2017 syntes, at det var en god idé med en sådan erklæring. 

- Alle mennesker kan lave artmoney. Alle mennesker er kunstnere, og alle butikker kan acceptere artmoney. Det her er åbent for alle mennesker, så jeg synes, I alle skal melde jer ind, siger han. 

Der er få grundlæggende regler, som skal overholdes, men ellers er det fri leg.

Artmoney skal være 12 x 18 centimeter, og så skal kunsten være original og lavet med hænderne. 

Det kan være alt fra tegninger, malerier, digte, bøger, træ, ler eller sten. 

Butikkerne må gerne sige nej, hvis de ikke bryder sig om kunstværket eller ligefrem synes, det er grimt. På den måde kan man sige, at kunsten bliver kurateret over skrænken. 

Hvor kan man bruge artmoney?