Læger med nyt opråb: Få genhuset beboere fra skandalerenovering

Lægerne fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital har i et nyt brev endnu en gang opfordret boligadministratoren KAB til at få genhuset sine beboere, mens renovering af Søndermarken finder sted.

Du tænker måske, du før har hørt historien her om skandalerenoveringen af et almenboligbyggeri på Frederiksberg - og det har du med stor sansynlighed også.

Men for beboerne fortsætter og fortsætter problemerne, hvor de stadig lever under sundhedsskadelige forhold, mens deres lejligheder bliver renoveret.

- Problemet er ikke løst, for de beboere, hvis hjem er under ombygning. Det er det bare ikke, siger Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, til TV 2 Lorry.

quote Det er ikke acceptabelt, at man bor sådan et sted, når den slags pågår

Jane Frølund Thomsen, ledende overlæge

Derfor har lægerne fra afdelingen nu sendt endnu en opfordring til boligadministratorne KAB om at få genhuset beboerne, mens renoveringen af deres lejligheder i Søndermarken finder sted.

- For os at se er det ikke acceptabelt, at man bor sådan et sted, når den slags pågår, siger Jane Frølund Thomsen.

Lægerne fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital har nu sendt endnu et brev til KAB, hvor de opfordrer til genhusning af beboere.
Lægerne fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital har nu sendt endnu et brev til KAB, hvor de opfordrer til genhusning af beboere.
Foto: TV 2 Kosmopol

Har før råbt op om problemet

Tilbage i maj måned kunne vi her på TV 2 Lorry fortælle om lægernes første kritik af forholdene, hvor beboerne levede med risiko for ulykker, overskredne støjgrænser, massive støvproblemer og synlig skimmelsvamp.

- De forhold, vi mødte,  var nogle forhold, som vi lægefagligt vil sige er uacceptable forhold at bo i, lød det dengang fra Margrethe Bordado Sköld, der var en af de læger, der var på besøg under renoveringen i Søndermarken.

Lægebesøget endte med en skriftlig rapport, der blev sendt til KAB, som bygger, udlejer og administrerer almene og kommunale boliger, sammen med en anbefalig om at beboerne i de berørte lejligheder blev genhuset.

Men da lægerne på Bispebjerg fortsætter med at modtage henvisninger fra områdets praktiserende læger, er problemet åbenbart ikke blevet løst.

- For os at se er det ikke acceptabelt, at man bor sådan et sted, når den slags pågår, lyder det fra lægen Jane Frølund Thomsen.
- For os at se er det ikke acceptabelt, at man bor sådan et sted, når den slags pågår, lyder det fra lægen Jane Frølund Thomsen.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Det er det, vi kan forholde os til. Vi får gentagne henvendelser fra beboere, som har nøjagtigt de samme problemer, som vi beskrev i den første rappor, siger Jane Frølund Thomsen.

I et nyt brev til KAB opfordrer overlægerne derfor igen til, at der "findes en reel løsning i forhold til genhusning af beboerne hurtigst muligt, så fremtidige helbredsskader forebygges og mindskes", som det lyder i brevet.

Beboere kan ikke klare mere

I går kunne vi her på TV 2 Lorry fortælle om Gitte Rynning, der i 13 år har boet i Søndermarken, men som først i fredags fik et totalforbud mod at opholde sig i sin lejlighed, efter fund af asbest i et depotrum.

- Jeg ved ikke, hvad jeg nu skal. Det er forfærdeligt, sagde hun til TV 2 Lorry.

I fredags fik beboeren Gitte Rynning at vide, at der var fundet asbest i hendes lejlighed.
I fredags fik beboeren Gitte Rynning at vide, at der var fundet asbest i hendes lejlighed.
Foto: TV 2 Kosmopol

I flere uger har hun boet på hotel i Sydhavn, men spist sin frokost i lejligheden, da hun som pensionist ikke har råd til at spise frokost ude, da genhusningen kun var inklusiv morgen- og aftensmad - men nu er det altså slut med at spise frokost hjemme i lejligheden.

Igen i dag mødtes vi dog med hende på Frederiksberg, da ikke bare en, to eller tre personer, men men hele ni forskellige repræsentanter fra blandt andet KAB og Frederiksberg Kommune kom forbi.

Efter et par akavede minutter, hvor stilheden fyldte mere end løsningsforslag på Gitte Rynnings situation, blev tavsheden dog brudt med, at TV 2 Lorry ikke måtte filme undervejs.

Men fra politisk side, er dog der nogle, der gerne vil have sagen belyst.

 - Man bliver nødt til at stoppe det byggeri indendørs, indtil der er fundet genhusning til de lejligheder, hvor der bliver renoveret, og så må man jo tage det etapevis, siger kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg Lone Loklindt (Rad. V).

Det har igen i dag ikke været muligt at få et interview med borgmester Simon Aggesen om sagen - men i en mail til TV 2 Lorry skriver han følgende:

- Jeg er meget utilfreds med, at KAB fortsat ikke har fået styr på at sikre en ordentlig genhusning. Frederiksberg Kommunes forvaltning har i dag været i kontakt med KAB, og KAB har forsikret kommunen om, at de er i gang med at finde genhusning til de beboere, der har særlige udfordringer. Det vil forvaltningen naturligvis følge op på i de kommende dage.

Almenboligerne Søndermarken på Frederiksberg har været under renovering i flere år. Og det har medført store gener for beboerne.
Almenboligerne Søndermarken på Frederiksberg har været under renovering i flere år. Og det har medført store gener for beboerne.
Foto: TV 2 Kosmopol

Brugbart svar trods tavshed

Ingen af de tilstedeværende repræsentanter fra KAB ved Søndermarken ønskede i dag at udtale sig til TV 2 Lorry, og efterfølgende er presseafdelingen i KAB vendt tilbage med besked om, at man for nuværende ikke ønsker at kommentere sagen yderligere

For Gitte Rynning endte dage besøg dog med, at hun fik et brugbart svar.

- Det vigtigste, folkene fra KAB sagde - efter alle deres undskyldning - det var, at jeg får en erstatningsbolig, og bliver flyttet. Og jeg får besked i dag. Og altså, det er godt, siger hun til TV 2 Lorry.

Men selvom en beboers situation nu ser ud til at være blevet løst - er der stadig mange, der mangler afklaring - til stor undren hos lægerne på Bispebjerg.

- Vi kan jo ikke andet end håbe, at der bliver lyttet til det og handlet på det. Men det er ikke os, der er myndighed på det, siger ledende overlæge fra Bispebjerg Hospital Jane Frølund Thomsen.

Det almene boligbyggeri Søndermarken ligger på Frederiksberg og gennemgår lige nu en stor renovering, som startede i 2017 og først forventes færdig næste år. I løbet af renoveringen skal der blandt andet arbejdes i flere måneder inde i beboernes lejligheder. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik