Kvinde voldtaget på institution i København

En 24-årig mand er blevet fængslet, mistænkt for at have voldtaget en kvinde på en psykiatrisk institution på Frederiksberg.

I et lukket grundlovsforhør i Dommervagten i København er en 24-årig mand mandag blevet varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage, sigtet for voldtægt. Det skriver Ritzau.

Da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, er det sparsomt, hvor mange oplysninger der er kommet frem i forbindelse med sagen.

Men voldtægten skulle være sket lørdag på en psykiatrisk institution på Frederiksberg. Ifølge sigtelsen deltog en foreløbig ukendt medgerningsmand i voldtægten af kvinden, der er patient på institutionen.

Ifølge Ekstra Bladet skete voldtægten mellem klokken 12 og 14, og den nu fængslede mand er selv tilknyttet samme institution.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik