Krav om livstid til hovedmand i sag om trippeldrab

Benyamin Rahimi skal i forvaring, Jimmi Øgendahl skal straffes med fængsel og Ian Ramm Hansen ikræves livsvarigt fængsel.

Retten på Frederiksberg er nu i gang med procedurerne i forhold til strafudmålingen i sagen om det bestialske trippeldrab. TV 2 Lorry har en reporter til stede i retten.

En af de tiltalte, Benyamin Rahimi, er undersøgt at flere psykiatere under hans fængsling i sagen. Han viste tegn på ændret personlighed under forvaringen og blev derfor undersøgt. Psykiaterne kom frem til, at den 25-årige mand udviser mangel på empati, han udviser ikke tegn på anger, men har en voldsom selvovervurdering og lav begavelse. Benyamin Rahimi  anses dog ikke for sindssyg, men for at være til fare for andres liv og førlighed. Derfor slog Retslægerådet i dag fast, at han er egnet til forvaring, når dommen udmåles senere i dag.

En anden tiltalt - Jimmi Øgendahls - personlighed er også blevet vurderet. Han anses for normalt begavet. Han menes at have et misbrug af hash og kokain. Han er tidligere blevet vurderet til at have urolig adfærd, som følge at en opmærksomhedsforstyrrelse. Men Jimmi Øgendahl er aldrig blevet behandlet.

Han er vokset op i et trygt hjem, som det beskrives i vurderingen, men har stribevis af domme bag sig. Jimmi Øgendahl anses derfor som egnet til straf. Anklageren kræver to år og tre måneders fængsel. 

Anklageren i sagen er ude med et krav om en langt hårdere straf af sagens sidste tiltalte, Ian Ramm Hansen, der er dømt for at udføre trippeldrabet. Han har også stribevis af domme bag sig. For både vold og trusler. Hans personlighed er også blevet vurderet af psykiaterne. Han anses for at være normalt begavet og ikke sindssyg i gerningsøjeblikket.

Ian Ramm Hansen har haft et hash- og kokainmisbrug og har været i behandling for det. Han anses ikke for at være psykopatisk. Psykiaterne mener, at han har dyssociale træk. Det vil sige at han udviser tegn på manglende anger, skyld, og empati og begrænset indsigt i andres følelser. Men der er ikke tegn på psykopati. Han anses for at være egnet til almindelig straf. Anklageren har rejst krav om livstid.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik